En del af forsiden af avisen Kiøbenhavnsposten den 11. august 1829
Den 1ste August 1829
(Til kronprinsesse
Caroline)
Da første Gang jeg aabnede mit Øie
Jeg skued Himmelen og Danmarks høie.
Min Vugge stod ved Hyttens snevre Muur,
Men kun jeg saae Guds herlige Natur;
En mægtig Længsel vaagned’ i mit Bryst,
Og drev mig fra min Barndoms Drømme-kyst;
Jeg frygted’ ikke Livets barske Vinde,
Jeg saae, jeg fulgte kun min Sanggudinde.
Mit Skridt var rask, dog ei jeg frygte kunde,
Jeg blev jo i de danske Bøgelunde;
Tryg vandrede jeg frem i Herrens Navn,
Og Gud og Danmark tog mig i sin Favn.
– Ja dobbelt jeg min store Lykke skatter,
Thi Nåden kom fra Danmarks første Datter;
Og Naade – nei, det er den bedste Lyst,
At aande Himlen i hvert Broder-bryst.
– Klart tændes Glædesblus paa Danmarks Høie,
Men klarere de straale fra hvert Øie,
Thi Du forlader ei den danske Strand,
Din Himmel fandt Du i Dit Fædreland.
Et kjærligt Hjerte banker Dig imøde;
Fra Frændens Bryst udgaaer din Morgenrøde,
For Dig og ham er Fryd paa Danmarks Kyst,
Som i Din Faders og Din Moders Bryst.
– Min bedste Sang jeg vilde Dig indvie,
Men taler Hjertet dybt, maa Læben tie.
For Gud jeg kun kan tolke Ønsket ret:
Han lønne Dig, som Du fortjener det!
H. C. Andersen
Afskrift Lars Bjørnsten Odense 2017