Projektområde set i fugleperspektiv nord. Set mod Bangs Boder Nr. 28 m.fl.
Japansk arkitektfirma skal tegne H.C. Andersens museum i Odense. Det japanske arkitektfirma Kengo Kuma, Masu Planning og ingeniørfirmaet Eduard Troelsgård har tegnestuen Cornelius + Vöge vundet konkurrencen om opførelsen af et nyt H.C. Andersen museum, Eventyrhuset, i Odense. Vinderen af konkurrencen blev afsløret på H.C. Andersens 211 års fødselsdag den 2, april 2016 i festsalen på Odense Rådhus.
Fortællingen af en historie
Denne historie der skal fortælles i et museum om H.C. Andersen, omhandler ikke kun oplevelsen af hans mange værker. Historien skal også rumme den særlige dybde og flertydighed man finder i H.C. Andersens eventyr. En dybde der afspejler forfatterens liv og rejser, og som samtidig viser en sløret grænse mellem fantasiens verden og den virkelighed der omgiver os. Forslaget fortolker flertydigheden i H.C. Andersens arbejde i en arkitektonisk og landskabelig form, der rummer denne særlige historie.
Eventyrhuset udgøres af en række cirkulære former, som tangerer hinanden i et flydende forløb. De er organiseret uden hierarki og uden egentlig centrum, men udspringer fra de eksisterende bygninger omkring H.C. Andersens fødehjem og mindehal. Det kurvede forløb af grønne hække i haven afspejler dele af den underjordiske struktur af udstillingsrum. Kurverne definerer den offentlige have og dens rum og stier over jorden. De bugter sig, væver sig ind i hinanden og lader inde blive til ude og oververden til underverden. I de sammenflettede rum vil havens besøgende og brugere befinde sig i en verden mellem ude og inde, hvor den grønne mur skiftevis viser sig og forsvinder. Oplevelsen gennem museet og haven bliver en sammenhængende fortælling, der afspejler de vigtige elementer i Andersens arbejde. Dualismen, opløsningen af grænsen mellem virkelighed og fantasi læses gennem de rumlige forløb og kompositioner og deres flertydighed.
Motiv fra Kæmpehaven
Den eventyrlige Have – et samlingspunkt i byen
Da Thomas B. Thriges gade blev anlagt, blev det gamle museumkvarter skåret over, og der blev åbnet op til selve haverummet, som ellers lå gemt bag de sammenhængende byhuse. Nu da den tabte by heles gennem omlægning af Thomas B. Thriges gade, vil der opstå en helt ny historisk situation, idet museumshaven kommer til at danne facade mod byen.
Tanken bag helhedsplanen for Eventyrhuset og haven er at skabe et stort offentlig haverum, der fletter sig sammen med den omkringliggende by, og bliver en integreret del af byens forløb. Et greb der skal aktivere gadelivet og skabe en særlig eventyrlig stemning i bybilledet. De tætte historiske gader omkring Andersens fødehjem og de slyngede stier gennem haven, skal opleves som en udvidelse af museet. Museet har ikke en almindelig indgang. For at fremme offentlig adgang med bevægelser på tværs og et dagligt liv i haven, er der således adgang til haven og museet fra flere sider; fra en diskret overdækket port ved hans fødehjem, fra åbningen mellem hækkene mod Bangs Boder og fra en hovedindgang mod Thomas B. Thriges gade. Eventyrhuset og havnen bliver en naturlig del af byens forløb, skala og historie og et nyt samlingspunkt, der favner byen.
Model af Café i Eventyrhuset
De åbne faciliteter i Eventyrhuset såsom, cafe’, Børneunivers og museumsbutik er placeret langs de offentlige stier gennem haven. Som mindre runde bygninger indskriver de sig i museets og havens fortælling og geometri, men samtidig udspringer af den skala, der findes i fødehjemmet og de omkringliggende landsbyhuse. De nye bygninger fortsætter og fortolker de gamle huse, deres bindingsværkkonstruktioner og materialer i en ny arkitektur, der udspringer af det eksisterende. Som en nyfortolkning af den gamle nordeuropæiske bindingsværktradition udføres bygningerne i haven som trækonstruktioner af massivt tømmer med udfyldninger af glas, der giver bygningerne et let udtryk som pavilloner i haven.
Yderligere beskrivelser om projektets organisering, landskabet m.m. fremgår af beskrivelseshæftet.
Kilde: Tekst og billeder er fra arkitektfirma Kengo Kuma