Admiralen og baroniet Holstenshus (8)

Emil Normann (1798-1881), Slaget paa Rheden den 2. april 1801, About 1830

Emil Normann (1798-1881), Slaget paa Rheden den 2. april 1801, About 1830

Admiralen og baroniet Holstenshus

Geheimeråd Holsten døde i året 1801, og baroniet gik da over til hans ældste søn Ditle von Holsten, som da var femti år gammel. Han vågede i de 24 år, han var besidder nøje over, at de reformer, faderen havde indført på godset blev værnede og fredede, og døde barnløs i året 1825, hvorefter baroniet gik over til hans broder Hans von Holsten, der var født i året 1758 og ved overtagelsen af baroniet var admiral. I slaget ved Rheden kommanderede han fregatten “Elven” på 10 kanoner, der var udlagt ved siden af Olfert Fischers chefskib “Dannebrog” og til modstander fik linieskibet “Glatton” på 54 kanoner.

Han udmærkede sig og blev med hæder nævnt i Fischers rapport. Hans skib havde fået to grundskud og havde kun fem brugelige kanoner tilbage. Sejlene hang i pjalter om de to sønderknuste rundholter, men han reddede dog skibet ind på Indrerrheden. Under belejringen 1807 var han næstkommenderende over de skibe, der skulle forsvare Rheden, og i året 1808 blev han chef for det ene af de to franske linieskibe i Vlissingen, der fik dansk besætning. Han optrådte bestemt mod den franske regering, som ville sende den danske mandskab til Brest for at besætte to andre linieskibe, og blev derfor holdt i fængsel i en måned, hvorpå han som fange blev sendt til Rendsborg, men her blev han straks sat i frihed.

Sider: 0   1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12