Fotocollage af breve Lars Bjørnsten Odense
H.C. Andersen har igennem livet skrevet og modtaget mange breve, hilsner, beskeder m.m. ca 13500 og de giver et billede af hans omfattende korrespondance med op til ca. 1906 forskellige personligheder. En meget stor del af disse breve kan se i H.C. Andersen Centret brevbase på sdu.dk. Kilden til nedenstående er Fyens Stiftstidende fra 1. april 1905.
Af breve til H.C. Andersen
Som bekendt har H.C. Andersen gennem sin digtning og på sine rejser opnået bekendtskab med en række af sin samtids åndelige stormænd. Jeg nævner i flæng nogle af de kendteste navne: Englænderen Dickens, Tyskerne Chamis og Tieck, Mendelsohn og Liszt. Ved den preussiske konges taffel i Berlin er naturforskeren Alexander Humboldt hans bordfælle og spår ham verdenberømmelse, ganske den samme mening har billedhuggeren Rauch, og den lærde kirkehistoriker Hase siger om hans eventyr, at de ville blive læste fra slægtled til slægtled, ville blive folkesagn hos de germanske folk og leve til historien slutter. Svenskerne Beskow, Atterbom og Fr. Bremer. Danskerne Thorvaldsen, Ingemann og H.C. Ørsted.
I memoirer og brevsamlinger vrimler det med ejendommelige udtalelser af og om ham. Det vil måske for nærværende tid kunne interessere af få et eller andet heraf gengivet. I sit værdifulde trebinds værk “Svundne Tider” har prof. Lorenz Dietrichson en længere, varm og sympatetisk skildring af Andersen som menneske og digter. Han begynder med at kalde ham et af de ejendommeligste mennesker, ligesom en af de mest storslagne og ægte digternaturer, han i sit liv har truffet på. Dickens, til hvem Andersen stod i fortroligt venskabsforhold, slutter et af sine breve til ham omtrent således ( i dansk gengivelse)” Min kære A, det har været mig den inderligste fornøjelse at høre fra dig igen, og jeg forsikrer dig, at jeg elsker og ærer dig mere, end jeg kunne fortælle dig på så meget papir, som var nok til at lægge vej herfra og til København”. Atterbom skriver: “Hele min familie forener sig med mig i de hjerteligste hilsener. Vi eje nu også Deres portræt og have fornylig i tysk oversættelse læst Deres selvbiografi. Overalt i huset – på reolen, på bordene, i vinduerne – ser man Deres sagn, eventyr og øvrige skrifter, så at vi alle leve i fortsat åndlig forbindelse med vor uforglemmelige Andersen”.
Frerika Bremer har skrevet en række fine og åndfulde breve til ham. Jeg anfører følgende udtalelse af et brev fra 1848: “Eders eventyr, disse oaser i livets ørken med friske, springende kilder, høje palmer og smilende blomster, disse fromme, skælmske børn, som legende føre os ind i himmerrige, inden vi vide et ord af det! Pyramider kunne også andre bygge, filosofere og demonstrere over livet kunne andre gøre, men ingen kan digte eventyr som De, ingen kan som De lære, røre og henrykke i disse. Den gave fik De af Vorherre til at glæde verden med”. To år senere skriver H.C. Ørsted bl.a. til ham: “Bryd Dem da så lidt som muligt om angreb. Det står nu for altid fast, at De har leveret udmærkede digterværker, som ville bevare Deres navn både her og udenlandsk i uforgængelig berømmelse”. 1861 skriver Hauch: “Isdronningen er efter min mening et af Deres allerbedste eventyr. Hele alpenaturen i sin storhed og skønhed, men også i sin frygtelighed, går op for os deri. Deres fantasi er stærk og farverig, det er vist, og det er desuden skønne, romantiske tankebilleder, der blive synlige i dette farveskær … De er vistnok den mest originale af alle vore digtere. På den bane, De har brudt dem i eventyret, har de ingen forgængere …. Efterfølgere har De, og vil få, men de ville næppe blive andet end blege kopier ved siden af den fantastiske original”. Af Bjørnsons brevudtalelser anføres følgende: “Der er i Danmark ikke siden Holberg en mand, der selv har sagt mange”.- Deres fortællinger og eventyr var mig en velsignelse .. Psyken gjorde et mægtigt indtryk på mig, men man vægrer sig for at læse den to gange. Isjomfruen har en begyndelse sådan, at det jublede og sang i luften, lo med grønt og blåt og Schweizerhuse”. – Lev nu vel. du kære ven, i hvem jeg elsker menneskeligheden endnu mere ned digteren. Du har selv rig, sympatisk natur, hvor ud af Du for står alt, og dens forståelse stråler endnu mere velgørende ud af din omgang, dine øjne, dine samtaler og breve.
K.M.
Se flere H.C. Andersen relaterede ting fra perioden 1900 – 1924 her!