De forbandede rygere og træk fra vinduerne på Jernbanen

1-DSC_4670-001

Askebæger fra et gammel DSB tog

De forbandede rygere og træk fra vinduerne

H.C. Andersen rejste aldrig på tredje klasse. Dette skyldes at de rejsende på tredje klasse altid måtte ryge. På første og anden klasse fandtes der ikke-ryger kupeer. H.C. Andersen røg ikke på jernbanen og blev generet af tobaksrøg. Han var ikke bleg for at påtale rygere, der røg i ikke-ryger kupéer, og kunne blive godt sur. Dette fremgår af nedenstående beskrivelser fra H.C. Andersens dagbøger.

  • Lørdag den 18. maj 1861 H.C. Andersen er på rejse i Italien og på vej til Rom med jernbanen. En af de medrejsende Bravo begyndte
    at ryge i første klasse og det generede og ærgrede Andersen. Så sagde han tillader Fru Schwartz vi ryge! Dette skal have været en stor Grovhed siger Jonas (Collin den yngre) til H.C. Andersen, og da han siden fik ondt af tobakken var Bravo ikke høflig. Ilde stemt nåede de Rom.
  • Tirsdag 29 juli 1862: Vi havde i vognen en tyk Mand …… Han begyndte at ryge, passagererne og H.C. Andersen sagde til ham at det ikke var en røg-kupe. Han lod som han ikke forstod og konduktøren gav ham en svovlstikke og ville ikke høre på de andre passagerer da de gjorde indsigelser.
  • Søndag den 17. september 1865 H.C. Andersen er på rejse i Sverige og er nået til  Falköping.  Her skal han med toget og forlangte og fik en kupée hvor man ikke røg. Flere medrejsende respekterede ikke dette. Andersen gjorde en ung mand med en cigar  opmærksom på det og han tog høfligt cigaren væk. Den næste herre var tyk og så gnaven ud. Han tog sin cigar meget gnaven til sig og da Andersen bad ham om at lukke vinduet som vinden kom fra, svarede han gnavent. Da Andersen tilbød ham sin plads, ved det åbnede vindue, svarede han aldeles vredt og Andersen måtte gå ind en anden vogn. Senere på dagen var den gal igen. Herren der sad ved vinduet ville ikke lukke dette. H.C. Andersen tilbød ham sin plads ved den modsatte side og han modtog den. Senere på eftermiddagen vendte vinden og  Andersen bad ham lukke sit vindue eller bytte med sig, så blev den  medrejsende gal i Hovedet. »Man skal danse efter Herrens Pibe!« sagde han, men han flyttede dog.
  • Søndag 2. juni 1867. Ved Lehrte kom en hannoveraner ind i  “ikke røg kupé”, med to smådrenge. Han spurgte om han måtte ryge. Andersen sagde at det ikke var i denne kupe.
  • Fredag 25. august 1871. H.C. Andersen var alene  i vognen, da der kom to amerikanere. Den ene vilde ryge cigar, Andersen bad ham om ikke at gøre det og han lod være.
  • Fredag 31. maj 1872. Kom i vogn med en svensker, senere kom en preussisk officer og en ældre Herre til. Den sidste ville ryge tobak, men svensken og Andersen gjorde ham opmærksom på at det var ikke røg-kupé og han lod da være og forlod os ved Halle, men her tog officeren uden videre sin cigar frem og dampede i vognen. Senere kom endnu en officer ind også rygende på sin cigar. Andersen bad på på det venligste den første om ikke at ryge, da han fik ondt deraf. Han smed vred sin cigar ud af vognen,  og gav ingen undskyldning.

H.C. Andersen og jernbanen

H.C. Andersen var en person, der rejste meget rundt i Europa og  i 1840 rejste han for første gang med tog. H.C. Andersen oplevede på krop og sjæl togrejserne. Han var begejstret for det nye tekniske vidunder, men  samtidig ydmyg og nervøs. På de nedenstående sider om jernbanen og H.C. Andersen kan du få et indblik i hans oplevelser, følelser og tanker. Kilder: Jernbanemuseet Odense, H.C. Andersens Dagbøger kb.dk, HCA-brevbase SDU.dk og Lars Bjørnsten.

Sider:  0   1  2  3  4  5  6  7  8  9  10