Dette er en del af historien om tilblivelsen af H.C. Andersen Museet i Odense
Rejserne
I samme montre ses som erindring fra hans rejse et tykt af ham selv lavet album, hvori han har indsat masser af tegninger, som han har taget af bygninger og landskaber, der tiltalte ham.. De er ikke kunstnerisk udførte, men meget karakteristisk – man kan således ikke se den spanske trappe i Rom uden at komme til at tænke på Peppo, den uhyggelige krøbling i ovennævnte roman. Dette album har museet erhvervet for 1500 kr. – Som en anden rejseerindring henledes opmærksomheden på en karantæne attest fra den i “En digters Bazar” beskrevne orientrejse. Han kaldes her den franske undersåt Jean Chretien Andersen.
De første eventyr
I nærheden deraf findes en meget større sjældenhed: De små hefter, hvori de allerførste eventyr fremkom. Der er et spring fra denne udstyrelse spartanske tarvelighed i papir og tryk til de senere pragtfulde illustrerede verdensudgaver, men nu stiger anerkendelsen efterhånden. Vi ser beviser derpå i offentlige understøttelser samt udmærkelser, og at Andersen selv satte pris derpå fremgår af hans dørplade, hvorpå stod “H.C. Andersen, Professor”, men det sidste ord er senere omhyggeligt overklæbet med et stykke papir, hvilket skete, dengang han blev etatsråd, Han fik også protektion fra indflydelsesrig side.
Erindringerne
På væggene i værelserne hængte billeder af personer og lokaliteter, som har haft betydning for hans liv. og her findes også et portræt af storhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar, hvem Andersen ofte besøgte. Billedet er en gave til huset fra den nuværende storhertug, og jeg anfører særlig dette som et tegn på med hvilken velvilje museets oprettelse er blevet mødt med overalt. Her forefindes også andre erindringer fra Weimar: en hårlok, som efter Andersens påskrift er Goethes samt indrammede blade fra dennes og Schillers kister. Andersen var nu blevet stor nok til uden risiko, at kunne optræde som fornærmet. Vi ser således en skarp skrivelse fra ham til Studenterforeningen seniorat i anledning af, at man ikke har ønsket hans assistance ved en sørgefest for Thorvaldsen, og han benytter denne lejlighed til med bitterhed at minde om, at han er blevet kåret i foreningen, hvorved han sigter til den evige jødes omtale af ham i den nyeste studenterkomedie “Hostrups Genboerne”.
Fortsættes her!
Kilder: Fyens Stiftstidende skriver den 2. april 1908 under rubrikken “Fra Fyens Stift” om “H.C. Andersens Hus,”og dagen efter den 3. april 1908 bringer avisen en artikel med en redegørelse om bl.a. huset tilblivelse. Indholdet bringes i forkortet og lettere redigeret. Desuden er der indsat overskrifter over de enkelte afsnit.
Lars Bjørnsten Odense