H.C. Andersens Fairy Tales på engelsk – amerikansk. Foto Lars Bjørnsten 2002.
Når H.C. Andersens eventyr skal oversættes til alverdens sprog volder det ofte problemer, når det gælder mere specielle danske ord og vendinger. Nedenfor kan du læse om et par af problemerne i oversættelsen fra dansk til amerikansk.
Følgende om H.C. Andersens eventyr kan læses i Ringsted Folketidende 27. juli 1915 under Ringsted og rubrikken:
“H.C. Andersens eventyr på amerikansk”
Fhv. toldofficiant Andersen overgav os forleden nogle amerikanske billedblade og talen kom også til at strejfe en amerikansk udgave af H.C. Andersens Eventyr som A. for en del år siden fik af sin datter. A. overlod bogen til gennemsyn, og det er i virkeligheden meget fornøjeligt at se de historier og eventyr, man er sammenlevet med fra barndomstiden, omplantet i et fremmed sprog. Bogen er udkommet som led i en bogrække, der hedder “Aldines illustrerede Bibliotek, de hundrede bedste bøger”, og forfatterens navn er , som hos os angivet ved fornavnene, men kun som “Andersen”. For amerikanerne er der åbenbart kun een Andersen. I den smukt udstyrede bog møder man da en række af H.C. Andersens bedste eventyr, således “Den grimme Ælling“, der helt fornøjeligt – selv om man ikke kan engelsk – hedder “The ugly duckling”. Det har sin egen charme at se de gamle ænders vise bemærkninger omplantet på det fremmede sprog. Men somme tider kommer man jo rigtignok i forlegenhed. Som f.eks. der, hvor den gamle andemadam forklarer, at hun har ligget sålænge, så kan hun vel ligge dyrehavstiden med; Der har amerikaneren været i en slem forlegenhed. I New York eller Chicago kender man jo ikke “dyrehavstiden”. Derfor siger den gamle kloge and på amerikansk – kun så meget som: “Jeg har ligget så længe nu, at jeg kan ligge nogle få dage til.”
Mellem de udvalgte eventyr er “Fyrtøjet”, “Lykkens Galoscher”, “Historien om en Moder”, “Hvad fatter gør, er altid det rigtige”( der er blevet til: Hvad den gamle mand gør, er altid det rigtige), “Verdens yndigste Rose”, “vinden fortæller om Valdemar Daa og hans Døtre”, “Snedronningen”, “Boghveden” osv. ca. 60 af eventyrene, Forøvrigt har oversætteren gennemgående forsynet bogen med forstandige og oplysende noter, som er nødvendige for, at en ikke – dansk læser skal få det fulde udbytte af læsningen. Til “Lille Tuk” knytter sig således den forklarende note om “Køge høns”. Der står i bogen: “Det var en høne, der kom kravlende op, og hun kom fra Køge. “Jeg er en Køge- Høne”, sagde hun meget stolt.” Men den lille amerikaner-dreng vil være i vildrede med den høne. Derfor tilføjer oversætteren i en note: “Køge, en by ved Køge Bugt. Når man løfter små børn op ved at griber dem om hovedet med begge hænder, kaldes det “at vise dem Køge Høns”. såvidt noten! Men er der forresten nogen, der kan oplyse, hvor talemåden om at se Køge Høns stammer fra?
For øvrigt giver “Lille Tuk” oversætteren anledning til at fremsætte forskellige karakteriserende oplysninger om sjællandske byer. Rimet “Det er vådt, det er vådt – det er gravstille godt i Sorø” kommer ikke til sin ret på det amerikanske, men om byen hedder det i noten: Sorø, en ganske lille by, smuk beliggenhed, omgivet af skove og søer. Holberg , Danmarks Molière, grundlagde her et adeligt akademi. digterne Hanch ( Hauch) og Ingman ( Ingemann) var lærere her. “Elverhøj” med de mange hentydninger til gamle sagn og overtro volder oversætteren forskellige vanskeligheder “Gravsøen” lader sig oversætte, men “Kirkegrimen” og “Helhesten” eksisterer ikke hverken sprogligt eller på anden måde i den ny verden. Helhesten betegnes som “Den døde Hest” og får følgende forklarende anmærkning: “Det er en folkelig overtro i Danmark, at under enhver kirke, som er bygget skal en levende hest være begravet. Spøgelset af denne hest, er den døde hest, som hver nat springer på tre ben til det hus, hvor nogen skal dø. Under nogle kirker begravedes et levende svin. og dettes spøgelse blev kaldt “Gravsøen”.
“Bra” siger natravnen på dansk. “Crook” siger samme sjældne fugl, når den udtrykker sig på amerikansk.
Uden at have litteraturvidenskab til speciale tør vi nok vove at udtale, at denne udgave af “Andersens Fairy Tales” giver en god forestilling om vort berømte landsmands forfatterværk. Og noterne er, som man vil have set, både fornøjelige og oplysende.
Lars Bjørnsten Odense
Se mere om H.C. Andersen relaterede ting i perioden 1900 – 1924 her!