Børnehjælpsdag og H.C. Andersen-Toget 1907

byen-fest-1907

H.C. Andersen-Toget : Kejserens nye Klæder

Børnehjælpsdag 1907

Der var sommerstemning over København i maj 1907, da der var Børnehjælpsdag, Der var et stort maskeradeoptog i den indre by, hvor der der undervejs blev samlet penge ind til den gode sags tjeneste. I avisen Morgenbladet Adresse-Avisen kunne man onsdag 8. maj 1907 læse om “Byen i Fest” og H.C. Andersen-Toget. Nedenfor bringes et uddrag fra avisen:

H.C. Andersen – Toget

Var dagen end unægtelig noget fattig på virkelig smukke og fikse ideer, så ¨bødede H.C. Andersen – Toget dog en del på denne idefattigdom. På forhånd kunne man vide, at toget ville blive dagens store clou, og det blev også en mægtig succes. Kl. 14.30 startede det på Nørrevold, og allerede da havde københavnerne taget opstilling på ruten, toget skulle passere. I timevis stod de formelig pakkede sammen i Gothersgade, Farimagsgade, Vesterbrogade o.s.v. , så sporvognene også havde vanskelighed ved at bane sig vej rem. Enhver ting, der kunne hæve en over mængdens hoveder var taget i brug, bænke, gelændere, brede vindueskarme, træer, lygtepæle.
Imidlertid arbejdede optoget sig langsomt fremad, overalt hilst med jubel. Det indledes selvfølgelig af de traditionelle ridende betjente og det kørende musikkorps, hvorefter fulgte ridende herolder, der bar plakater, hvorpå man så den kære, gamle eventyrdigters huldsalige åsyn. Og så kom optogets enkelte afdelinger, Først “Tommelise”, der i al sin uskyld dannede den mest virkningsfulde kontrast til næste afdeling “Fyrtøjet”, der fik sit udtryk i de bekendte 3 rædselsfulde helvedeshunde med øjne så store som thekopper. “Den standhaftige Tinsoldat”, der var næste afdeling, så overmåde kæk ud, men gjorde dog vist ikke så stor lykke som de derefter følgende “Svinedrengen” og særlig “Klods-Hans”, der havde en fortræffelig fremstilling i en af Sønderbroes Teaters unge skuespillere (Hr. Fabian-Jensen). – Så kørte et veritabelt hus frem og øverst på skorstenen sad “Den lille Skorstensfejer” med sin balletdame. De havde sikkert taget en større part af bifaldet, såfremt ikke “Kejserens nye Klæder” var fulgt i hælene på skorstensfejeren.

“Kejserens nye Klæder” var den afdeling af toget, der gjorde mest lykke. Foran gik en lille afdeling pager, der gjorde frygtelig larm med deres trommer, bagefter fulgte en afdeling hellebardister og i midten spankulerede under en pragtfuld baldakin selve Hans Majestæt (Pjerrot-Larsen fra Tivoli) i sin luftige påklædning – Guldsko og skjorte – med krone på hovedet og scepter og rigsæble i hænderne. Majestæten hilste med den til situationen hørende værdighed til højre og venstre til al folket, der kvitterede med jubel – og hvad der var det vigtigste! – ved at fylde mønt i majestætens pengekiste, der fulgte pr. vogn bag efter ham.

Derefter fulgte i en prægtig snehytte den lille “Snedronning”, der så henrivende ud og sikkert gjorde børnene og vel også mange voksne helt bløde om hjertet. “Hyldemor”, der stak sit hovede frem af en træstamme, var ikke ilde, men fik dog ikke nær det bifald, som børnenes gode bekendt “Ole Lukøje”, der sluttede toget. Den lille Ole havde et fortræffeligt opsamlerredskab i sin paraply, og folk ofrede gavmildt i den.

Med få ord: H.C. Andersens-Toget var sat smukt og omhyggeligt i scene, det var afgjort dagens smagfuldeste arrangement og vil blive husket, når al dagens øvrige gøgl er druknet i det glemselens hav, hvor det næsten alt hører hjemme. Og så må man også indrømme, at på Børnenes Dag var vel ingen nærmere til at blive levendegjort end den store eventyrdigter, der har henrykt os ældre, vore børn og ganske sikkert også vil blive vore børnebørns kæreste ven og fortæller.

Kilder: Morgenbladet Adresse-Avisen 8. maj 1907.

Se mere om H.C. Andersen relaterede ting i perioden 1900 – 1924 her!