Fortolkning af “Kejserens nye klæder”

1-kejserens-nye-klaeder-2

Illustration Edmund Dulac. Foto Lars Bjoernsten Odense

Kejserens nye klæder

Eksempel 1: perspektivforskydningen i Kejserens nye klæder
Perspektiv 1: Brugernes umiddelbare identifikation med barnets afdækkende synsvinkel, der ser igennem verdens løgn og forblindelser
Perspektiv 2 : Set fra kongens eller embedsmændenes synsvinkel: Vi er alle spundet ind i hinanden blikke. Vi har alle brug for at blive set ( og beundret og anerkendt) – selv kongen. Denne mellemmenneskelige skrøbelighed er modpolen til barnets skråsikkerhed. Men det er denne der konstituerer os som mennesker.

I eventyret “Kejserens nye klæder” føler vi alle, at vi er så meget i centrum i verden, at vi i hvert fald er et  barn, vi kan genskue verden og verdens forløjethed, men i virkeligheden handler eventyret om, at vi alle undtagen det lille barn at vi alle høj som lav er spundet ind i hinanden blik. Vi har brug for hinandens blik for at blive til. Ligesom HC. Andersen havde brug for andres blik .Vi har brug for  nogen der beundrer os. Det gør, at vi kan blive narret, fordi vi er følsomme mennesker, der har brug for at blive genkendt  og anerkendt af andre end omverdenen. Hvis man kan lave det brud, der handler om når man kommer og ser det eventyrs scenografi ser man det først med barnets  synsvinkler indtager og kan beherske det … nå ja – det handler om det. Når man så går dybere ind i det så vendes blikket om. Det var måske ikke barnets synsvinkel jeg var en del af. Vi ser det på en anden måde den sociale kontrakt vi har med hinanden.  Vi bekræfter hinanden gennem vores blik, så har man noget læring. Næste side 15

Sider:  0  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16