Sang til H.C. Andersen 1869 af P. Hansen

Festen for H.C. Andersen blev afholdt 8. september 1869 for at fejre at det er 50 år siden at han som fattig dreng kom til København fra Odense. I den anledning var der fest på hos Vincents på Gammelholm i København, hvor der var æresgæsten, venner m.fl. var til stede for at hylde Andersen bl.a. med taler og sang. / red.

Sangen til H.C. Andersen 

Man afsang derpå følgende sang af P. Hansen:

Engang der leved en lille pog
Med lappet vest og stumpet trøje
På verden var han kun lidt klog
Men feen havde rørt hans øje
Og hvor kun andre så det døde muld,
Der så hans vakte syn det røde guld.
Alt for hans blik
Leved og fik
Et skær af lyset fra det høje.

I legen hist ved den blanke å
Han hørte klokkedybets toner
I skoven talte han med de små
Beskedne, unge anemoner.
Hos Idas blomster blev han bedt til gæst
Og han var med i Elverhøj til fest
Helst dog han sad
Lyttende glad
Til storkens sagn fra fjerne zoner.

Thi bedst af storken besked han fik
Om verden, om den store rige.
Langt ind i præstens mark dens grænser gik
Med herligheder uden lige.
Da blev den snævre stue ham for trang:
Med håb og frygt det for hans øre klang
“Ud må jeg, ud!
Med mig er Gud!
Lad mig så falde eller stige!”

Da folded ud som et herligt digt
Sig livets vekslende bane,
Langt mere skønt og langt mere rigt,
End fantasien kunne ane.
Højt over hønseslægtens rugeri
Og kattens ædle spinde-industri
Svang sig i flugt
Strålende smukt
Til digtertronen op en svane.

Men throner højt på sit rige slot
Den digterkonge af Guds nåde,
Er intet dog for hans blik så småt,
Han rede kan dets skjulte tråde;
Thi eventyrets grønne hyldevaand
Er bleven til et scepter i hans hånd:
Rører den blot
Stort eller småt,
I skønhed løses livets gåde

Kilde: Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende (1845-1871) 8. september 1869 “Festen for H. C. Andersen”. Teksten er så vidt muligt omskrevet til nudansk. Desuden er der indsat afsnit og overskrifter af Lars Bjørnsten Odense. Fortsættes her!

Sider: 0   1  2  3  4  5  6  7