H.C. Andersens guldur
Lommeur – armbåndsur
H.C. Andersen har aldrig haft et armbåndsur. Han havde et lommeur af guld. På H.C. Andersens tid havde man lommeure. De første armbåndsure blev først præsenteret 100 år efter eventyrdigterens fødsel. Det skete i Schweiz i 1905. Armbåndsuret fik sit gennembrud under 1. verdenskrig, da betjening af våben m.m. krævede to hænder samtidig med at der skulle være en større tidsmæssig præcision. I 1970’erne var urene mekaniske og senere i 1980’erne blev der stor konkurrence fra bl.a. japanske digitale ure.
Historien om H.C. Andersen og urene
H.C. Andersen fik i julen 1842, et smukt lille stue-ur, så stort som et almindeligt lommeur, men med en glaskapsel og til at stille på et chatol. Han skriver i brevet til Jonna Stampe dateret 23. december 1842, at han håber på at Eduard kan bytte det med et guld lommeur, for sådant et ville han have bedre brug for. Det vides ikke om det her afbilledede ur er dette ur. Dog ved man, at det er H.C. Andersen guldur.
H.C. Andersen er opmærksom på, at tyve vil stjæle lommeure, og fortæller i et brev om en episode i Rom i 1834, hvor der er et tyveri af hans pung og om at en bekendt havde fået stjålet sit ur på samme måde. Derfor forsøger han at gemme sit lommeur.
I 1860 skriver H.C. Andersen til E. Collin, at han i Locle besøgte Jules Jürgensen. Han havde en stor virksomhed en Uhrfabrik. Han lavede mange forbedringer på urene. Urene eksporteres i stort tal til både Paris og Amerika. På urene til Amerika sætter han navnet Kjøbenhavn og ikke Locle. H.C. Andersen mener,at han ved sin virksomhed gør Danmark en stor ære og derfor bør hædres.
Kilder: sdu.dk-hcabrevbase. m.fl