H.C. Andersen Festspillene Odense 2015 “Fyrtøjet” (2)

festspil-2015-fyrtoijet

H.C. Andersen Festspillene i Odense 2015 “Fyrtøjet”

Mandag den 3. august 2015 var dagen, hvor jeg så  H.C. Andersen Festspillene 2015 “Fyrtøjet”. Det er altid en god oplevelse, at se de unge og børn udføre deres musiske evner ved  skuespil og dans. H.C. Andersens eventyr om “Fyrtøjet” er en af klassikerne og meget velegnet til en musical. Instruktør og kunstnerisk leder Carsten Friis skriver i programmet  at “Fyrtøjet” er – en lille eventyrgnist der får liv. Over 70 børn og unge synger og danser i deres farverige kostumer og i flotte kulisser. De  gjorde det formidabelt og man kunne se, at de virkelig levede sig ind i deres roller og selv syntes det var sjovt. Det var en virkelig god oplevelse og fornøjelse.

Det er historien om soldaten der kommer til den lille by. Her møder han en heks og hejses ned i træet og henter penge og samtidig møder han tre mystiske hunde. Soldaten er gavmild og deler gladeligt ud af sine penge og via sit fyrtøj skaffer han flere. Byen fester og han drømmer om sit livs store kærlighed. Han møder prinsessen og må erkende at rigdom ikke er lig med kærlighed. De mystiske hunde med de store øjne bortfører prinsessen, så soldaten og prinsen har mulighed for at møde hinanden. Så kærligheden vokser. Kongen og dronningen finder ud af forelskelsen og han dømmes til døden, dog sejrer retfærdigheden og historien får en god ende med at soldaten og prinsessen får hinanden. Læs selv hele H.C. Andersens historie her!

På de næste sider kan du se billeder fra forestillingen!

Sider: 0  1  2  3  4  5  6  7  8

Lars Bjørnsten Odense 3. august 2015