Plankeværks Digte i Odense

1-DSC_6889

Gaderums digte. Foto Lars Bjørnsten Odense august 2015

Set på det blå plankeværk ud for Skulkenborg i den gamle Thomas B. Thriges gade, der omgiver udgravninger til de nye bygninger i Odense Centrums nordlige del. Plankeværksdigte – er et samarbejde mellem LITNET, Fynske Forfattere, Marlene Ilskov og room4you.dk

Den grimme ælling
Lyden af eventyret
Sangsvanernes kald

( Af Ib Ivar Dahl)

Digterens skygge
Følger ham hele livet
Som et eventyr

(Af Per Nielsen)

aldrig for sent
at få en lykkelig barndom
– blot man kan skrive

(Af Inga Mollerup)

drømmen om lykke
kan godt være med en snaps
og æggekage

(Af Leif Achton-Lynegaard)

solstrejf i vandpyt
du ler i mine hænder
dagens smil til mig

(Af Viggo Madsen)

Soldaterdrenge
prøver at finde en Gud
efter første brag

(Af Bjarne Kim Pedersen)