H.C. Andersens skuffelse – “De skriver for meget” (6)

brev-hanck-1837

Manuskript brev H.C. Andersens brev til Henriette Hanck december 1837

Skuffelse 2 – “De skriver for meget” 

Til tider havde H.C. Andersen svært ved at skjule sin forbitrelse og sine sårede følelser. I stedet for at optræde mellem linjerne blev følelserne manet frem i billeder og fortællinger, så det var åbenlyst for digteren omgangskreds, hvem de omhandlede. Det var ikke velset på denne måde at åbenbare sine private forhold. Og da Andersen skriver Agnete og Havmanden beder vennen Edvard Collin ham ligefrem om at tage en skrivepause: “De skriver formeget!” Andersens arbejde led, ifølge vennen, under den enorme produktivitet, men spørgsmålet er, om kritikken ikke i lige så høj grad drejede sig om, at Andersen bearbejdede sin ulykkelige forelskelse til Edvards søster, Louise, i det dramatiske digt.

H.C. Andersen skriver i brev til Henriette Hanck december 1837 bl.a. “…. Hauch skriver mig til, “ønsk ikke den Veemod bort, som fylder Deres Sjæl, det er just denne som giver Deres Digte den bedste Glands !” – O Gud, saa skal man da sprælle som en Sommerfugl paa Naalen, for at de Andre kunne nyde Skuet deraf ….”

Se mere: Om H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på de nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.

Sider:  0  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23