Edvard Collin og hans hustru Henriette Collin
Et såret hjerte vil høres, men hvor skulle H.C. Andersen vende sig hen – hvem ville lytte? Hans bedste ven, Edvard Collin, nægtede livet igennem at være dus med digteren, hvilket var en nødvendig forudsætning for, at de to kunne diskutere deres følelsesliv med hinaden. Overfor enkelte af sine brevveninder berørte Andersen svagt sin smerte, men han var samtidig bange for at tale åbent om så private anliggender. Tosomheden glippede og selv smerten over sin ensomhed kunne han sjælent dele med nogen. Den måtte i stedet stå i de private optegnelser og mellem linjerne i hans kunst og dedikationer.
Edvard havde et køligt temperament og var kritisk overfor H.C. Andersen og hans mange særheder. Han var dog altid parat til at hjælpe digteren i alle praktiske forhold.
Brevet 4. august 1836
Andersens skriver den 4. august 1836 til sin gode ven Edvard Collin (Kilde sdu.dk) : Gud har givet mig meget i Verden, men maaskee, er det jeg mister, det Bedste og Lykkeligste. Et Hjem har man først naar man har en trofast, elskelig Kone, naar man seer sig selv gjenfødt i de kjære Børn. – Al den Lykke venter nu Dem! Jeg staaer ene hele mit Liv, Venskab maa være mig Alt, Venskab skal udfylde enhver Plads, derfor er maaskee mine Yttringer, mine Fordringer, saa store, alfor store! men giv mig, saa meget De kan, De er den jeg elsker høiest. Jeg forudføler hele min Fremtid, med alle dens Savn, jeg skal blive ene, og maa blive det. Min Forstand haaber jeg vil altid vise mig det lige klart. Men mine Følelser ere stærke, som Deres, som De elsker Deres Jette, har ogsaa jeg elsket! to Gange har jeg elsket, men det var kun Selvskuffelse, dog den selvskuffede lider vist dybest, jeg glemmer det aldrig, men selv vi to tale aldrig derom.
Se mere om H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på de nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2002.
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23