Manuskript til digtet “Gid jeg var riig!”
H.C. Andersen kunne blive meget forelsket på et kort øjeblik, eller hans føleelser kunne blive vakt igennem længere tid. Forelskelsen var dog aaldrig ligetil for digteren. Han var fattig og havde derfor ikke gode muligheder for at blive forlovet og gift. Samtisig forelskede han sig flere gange i piger,der ikke var interesseret eller i forvejn var forlovet. Der synes altid at have været et ulige forhold mellem Andersens indre behov og de ydre omstændigheder, der omgav ham. Mennesket Andersen var fastlåst i sin romantiske og tragiske kærlighedestrængsel. Men han fandt derimod en næsten uudtømmelig inspirationskilde i sine kærlighedsforlis i forhold til sit forfatterskab.
Om Sophie Ørsted, dagbogen, den 5. juli 1837: “Gik op paa Slotsbanken, stor Slette til alle Sider. Sang hendes navn jeg elsker ….”
Fra digtet “Gid jeg var riig!”
“Gid jeg var riig!” det bad jeg mangen Gang,
Da jeg endnu var knap en Alen lang.
Gid jeg var riig! saa blev jeg Officeer,
Fik mig en Sabel, Uniform og Fjer.
Den Tid dog kom, at jeg blev Officeer,
Men ingensinde var jeg riig, desværre!
Mig hjalp vor Herre!
H.C. Andersens digt “Gid jeg var riig!” Digtet hentyder til den ulykkelige forelskelse i Sophie Ørsted.
Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 25. november 1837
” ….. jeg maa have 1000 aarlig før jeg tør blive forelsket og 1500 før jeg tør gifte mig, og før dette halv umuelige skeer, er den unge Pige borte, kappret af en anden og jeg en gammel, tør Pebersvend; det er sørgelige Udsigter. At jeg skriver dette her, kommer ene af, at Louise Collin i dette Øieblik har drillet mig med en af Kjøbenhavns saakaldte Skjønheder, som de unge Herrer sværme for, og som jeg ogsaa skal være forelsket i, fordi jeg forleden havde hende til Bords og meget underholdt; saaleedes er jeg kommet til at omtale mine daarlige Udsigter og Bestemthed for, aldrig at blive forelsket, og da Samtalen nu ligger mig saa nær, har den uvilkaarlig puttet denne Periode ind i Brevet. Nei, jeg bliver aldrig riig, aldrig tilfreds og aldrig – forelsket! …”
Brev til Edvard Collin den 24. juni 1836: “Fru Føns fra Hindsgavl og den musikalske Datter sværmede for Improvisatoren og OT , bad mig særdeles om at komme til dem. Mueligt gjør jeg det. Datteren syntes jeg godt om, men hun er jo ikke riig, saa bliver jeg ikke forelsket.
Se mere: Om H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på de nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23