Blomster foræret Riborg Voigt af H.C. Andersen den 7. august 1830.
Det vil være en overdrivelse at sige, at H.C. Andersen var en dygtig udøver af forførelsens kunst. Han var alt for bevidst om, at han ikke var et godt parti med sit aparte udseende, sin dårlige økonomi og sociale baggrund på bunden af samfundet. Derfor var det også kun i de mest flammende forelskelser, at han direkte formåede at give udtryk for sine følelser overfor den elskede. Selv da skete det på afstand – igennem skriften. Her kunne de sproglige resurcer, som han besad som digter, for alvor komme til udtryk. Da han var forelsket i Jenny Lind trykkede han således et brev i hendes hånd, som “hun maa forstaae. Jeg elsker!” Ligeledes er det øjensynligt også umuligt for digteren at komme til at tale med sin første store kærlighed, Riborg Voigt, hvilket belejligt giver ham mulighed for at skrive et poetisk brev til hende. Vovede han sig ikke til at udtrykke følelserne direkte, formidlede han dem gerne igennem små gaver, der viste hans interesse. Hyppigst blev længslerne imidlertid et anliggende mellem digteren og dagbogen.
H.C. Andersens Levnedsbog: “Det var forgjæves at indlede et Møde, at træffe hende ene, Tiden løb ogsaa og hun skulde hjem, Faderen og en anden Søster ventedes for at afhente hende, jeg var fortvivlet, der blev ikke andet Middel end at skrive et Brev, Broderen lovede at give hende det og atter at faae det tilbage. – Jeg har det endnu, det synes meget mat, dog strømmede det dengang levende, som Ild fra mit Hjerte. – ”
Du er mit Hjertes første Kjærlighed,
Jeg elsker Dig som ingen her paa Jorden,
Jeg elsker Dig i Tid og Evighed!”
“Epigrammiske Digte Xll: Min Tankes Tanke”, 1832
Se mere: Om H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på de nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23