H.C. Andersens flugt (21)

stork-hanstegner

 Storken. Illustration Hans Tegner

Flugt

H.C. Andersen så sig selv som en træfugl. Når det hjemlige klima blev for koldt, mistede han modet og måtte rejse bort til varmere himmelstrøg – steder, hvor han kunne drukne sin sorg i nye oplevelser eller udtrykke den i sin kunst. Det blev hjemløsheden, som kom til at kendetegne hans liv og kunst. Som en nomade måtte han hele tiden søge mod nye ukendte egne i håbet om derigennem at finde hjem.

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin den 4. juni 1831: “… En riig, smuk, aandrig Pige, der føler det samme for mig, som jeg for hende, lærte jeg at kjende i Sommer, hun var forlovet, og Forhold bød hende ægte en Mand, der allene tog hende for hendes Formue; hun blev gift kort før jeg reiste, nogle Ord, er det eneste jeg har fra hende, hvor hun beder mig, sø­sterligt, at glemme Alt; – derfor var det jeg vilde bort, maatte bort, o jeg har grædt som et Barn.

H.C. Andersen om Riborg Voigt i sin Levnedsbog 1832: ” … Hun satte sig da hos mig, underholdt sig med mig, og da hun afslog alle de der kom at engagere hende, følte jeg mig meget smigret og søgte da at gjøre mig så interessant som mueligt …. Tiden fløi bort før jeg vidste det, jeg følte mig som et ganske andet Væsen; men da jeg hjemme i mit Logie vilde reflectere derover, kommer der ingen Resultat, men en underlig Angest; jeg følte mig saa vel her og dog fik jeg en Higen efter at komme bort, jeg maatte – jeg vilde, og bestemte min Afreise alt til næste Dags Middag.”

Se mere: Om H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på de nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.

Sider:  0  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23