Mit Barndoms hjem. Nær Odense Munkemølle, hvor Klostret sank i Grus, Det stod, som Du ser her i Billed, Et lille Bindingsværks Huus.
H.C. Andersens Barndomshjem Munkemøllestræde 3 i Odense. Illustration af tegneren Gerda Ploug Sarp.
Berlingske Politiske og Advertissements Tidende bragte i sit Søndagsnummer den 30 marts 1930 et tillæg om H.C. Andersen (1805-1875). Dette skete i anledning af 125 års dagen for eventyrdigterens fødselsdag 2. april 1930. Særnummeret er smukt illustreret af tegneren Gerda Ploug Sarp.
Avisen fik den ide at gå ude i den vide verden for at samle viden om H.C. Andersen. Hans omdømme er er meget positivt, men også folk som kalder ham en vranglærer og at hans eventyr er poetisk falskmønteri. Efter rundturen i verden kan man stille sig spørgsmålet om hans eventyr og fortællinger for børn ikke er en af de rigeste sundhedskilder i denne mere voksne verden. Da H.C. Andersens eventyr og fortællinger er for børn, så lad dem drikke sundhed af dem. Lad os bevare disse disse dråber fra H.C. Andersen, som er renere end morgenduggen. Det er denne barnlighed, der er de vises sten og denne livsbekræftigelse der gør døgnet til evighedens spejl.
Verdens synspunkter om H.C. Andersen:
Danmark
I.C. Christensen (1856-1930) Jens Christian Christensen var dansk politiker og statsminister.
I.C. Christensens kærlighed til og beundring af H.C. Andersen går tilbage til hans skoletid, hvor der i hans læsebog stod “Historien om en moder” og desuden “Den grimme ælling”. H.C. Andersen har for I.C. Christensen aldrig været en grim ælling, men altid er herlig svane.
Henrik Pontoppidan (1857-1943) Henrik Pontoppidanvar en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev romaner.
Henrik Pontoppidan sammenligner H.C. Andersen og St. Blicher og skriver at på samme tid hvor H.C. Andersen skabte sig en verdensberømmelse sad St. Blicher i sin ensomme præstegård og skrev jydske mesternoveller. Det er svært at vurdere hvem der en den “største”. Begge var fornyere såvel sprogligt og kunstnerisk. De har frembragt i et par menneskealdre frembragt fortællekunst, som har sit udgangspunkt i dem. Det var de to der i prosakunstens guldalder frembragte en ny digtart, novellen, livsbilleder, der med en dugdråbes klarhed genspejler livet finere.
Thorvald August Marinus Stauning (1873-1942 ) var politiker, første danske, socialdemokratiske statsminister.
Statsminister Stauning har læst de første af H.C. Andersens eventyr i sine første skoleår. De fandtes i skolens læsebøger. Siden har han ofte læst disse eventyr og forstået den dybere mening med dem. Stauning mener dog ikke, at H.C. Andersen isoleret set har haft betydning for ham. Eventyrene og andet af den gode danske litteratur har dog utvivlsomt haft en betydning.
Størst indtryk har eventyret om “lille Claus og store Claus” gjort. Det skyldes ikke mindst, at en af hans lærere fortalte eventyret på en mesterlig måde og Stauning forstod tidligt at det handlede bl.a. om hykleri og begærlighed.