“Pjat, Pjat”. Til sidst skrider natten endelig frem; man så – ja så skal der følges hjem. Det hjælper ikke at krybe i skjul; nu går der først som en kæp i hjul: Pjat! Pjat! Pjat! Pjat! Illustration af tegneren Gerda Ploug Sarp.
I anledning af 125 års dagen for eventyrdigterens fødselsdag den 2. april 1930 bragte Berlingske Tidende den 30.3.1930 et tillæg om H.C. Andersen, der indeholdt kendte personligheder synspunkter om digterens betydning for dem. Nedenfor bringes et udpluk af dem i uddrag:
Elinor Glyn (1864 – 1943) var britisk forfatter og manuskriptforfatter
Elinor Glyn hylder det ædle danske geni H.C. Andersen. Han har befrugtet hendes ånd med sit lette vid, sin fantasifulde forståelse af verden og sin elskelige følsomhed. Eventyret om “Den grimme ælling” var den første historie hun selv læste. Den fængslede hende som en håbets budbringer for hun var selv et lille grimt væsen med ildrødt hår og et uheldigt ydre, ligesom den grimme ælling med dens grå kluntethed og hun var selv et offer for spot og drillerier.
Hun syntes, at hun oplevede hver eneste af dens fugl sorger, når hun prøvede at lege med ældre og uvenlige børn under en gnaven guvernantes opsyn. Den store kolde verden var fuld af folk, som fandt hende unyttig, hvis man ikke kunne spinde eller lægge æg. Fremfor alt var der jo hendes fordelige røde hår. Mange år senere, da kobberfarvedet hår blev betragtet som noget smukt, tænkte hun tilbage på hendes gamle ven “Den grimme ælling”. Og hun var dengang i stand til at vurdere den kunstner, der havde skabt dette eventyr.
Andegården giver et fuldkomment spejlbillede af samfundet! Tænk blot på den spanske and med den fine røde klud om benet med den beregnende velvilje. Hvem af os mindes ikke lejligheden, hvor vi kunne have været hovedpersonen i denne lille scene: “Lad ham være,” sagde moderen,”Han gør ikke noget”. Ja, men han er så stor og aparte, – sagde anden, som bed, “og så skal han kanøfles.” Elinor Glyn kan huske, hvor hendes lille barnebryst svulmede af glæde og stolthed, da den grimme ælling brusede ind i glans og herlighed – måske ville jeg også selv engang bliv smuk og finde udtryk for hendes sjæls musik.Elinor Glyn holder også af alle de andre eventyr i den udødelige bog. – Men “Den grimme Ælling” står for hende over dem alle sammen, fordi den fik indflydelse på hendes liv.