Louise Collin og H.C. Andersen

1-04-09-005

Louise Collin. Udsnit af maleri af W. Marstrand 1833. Foto: Lars Bjørnsten Odense

Louise Collin (1813-1898)

H.C. Andersen var ven med alle de Collinske børn og så dem ofte. Familien bestod af Jonas Collin samt hans hustru Henriette samt 5 børn. I 1832 betragtede H.C. Andersen Jonas Collins to børn Edvard og Louise, som henholdsvis sin broder og søster. Sønnen Edvard var Andersens nærmeste fortrolige og ven. Han var Andersen en tro støtte og rådgiver gennem næsten et halvt århundrede, men døtrene Ingeborg (gift Drewsen) og Louise (gift Lind) omfattede han med de samme følelser. Louise var hans ungdoms kærlighed. For Louises døtre var H.C. Andersen en rar onkel, der kunne fortælle eventyr, klippe – og tegne billeder samt fremstille morsomme billedbøger. I 1832 forelskede H.C. Andersen sig i Louise Collin. Den unge pige havde vist digteren interesse og tillod ham at skrive til sig. Dette misforstod H.C. Andersen. Han overlod sine erindringer til den 19 årige pige, hvor han på poetisk vis redegjorde for sit ophav og sin person og desuden skrev han breve til hende, hvor hans kærlighed til ikke ikke lod sig skjule. De stærke følelser blev dog ikke gengældt af Louise.

Dette betød at Andersen fik lyst til at rejse væk og ved hjælp af  Jonas Colllin fik H.C. Andersen et rejselegat af kongen. Hun var den yngste af Jonas Collins døtre og var blåøjet og nærede H.C. Andersen et årelangt aldrig erklæret sværmeri. Hun forlovede og giftede sig senere med jurist Lind, men venskabet med H.C. Andersen blev fastholdt. Dette var H.C. Andersens andet kærlighedsnederlag. Først Riborg Voigt og nu Louise Collin. Dette nederlag inspirerede ham til eventyret “Den lille havfrue”. H.C. Andersen prøvede dog, at vinde Louises hjerte, men det skulle vise sig at være forgæves. I den forbindelse prøver H.C. Andersen at få styr på sit eget ego og begynder at nedskrive sin egen livshistorie. Livshistorien er aldrig blev gjort helt færdig og det har aldrig været Andersens tanke at denne skulle offentliggøres. Arbejdet med sin egen historie færdiggøres i efteråret 1832 og materialet overlades til Louise Collin i håb om, at han kunne skabe et fortroligt forhold til hende. Dette lykkedes dog ikke. Livshistorien kaldes i dag “Levnedsbogen“. Levnedsbogen, som hovedsagelig blev nedskrevet i 1832 og denne fremstilling af H.C. Andersen ses som den mest pålidelige i forhold til den senere udgivelse ”Mit Livs Eventyr” som blev afsluttet 2. april 1855.

Lars Bjørnsten