H.C. Andersen Festspillene i Odense “Fyrtøjet” 2008 (2)

H.C. Andersen Festspillene Odense præsenterede i 2008 musicalen “Fyrtøjet” frit efter H.C. Andersens eventyr “Fyrtøjet“. Fyrtøjet er et af H.C. Andersens mest kendte og læste eventyr. Fyrtøjet er et ægte eventyr med alle de ting et eventyr skal indeholde, heksen, byens grådige borgere, den ulykkelige prinsesse, der holdes indespærret på slottet og så naturligvis eventyrets lille helt, nemlig soldaten. Det er historien om soldaten, som efter endt tjeneste og efter at have myrdet en heks, kommer til en lille by med penge på lommen. Han er meget gavmild og deler ud af sine skillinger og når der ikke er flere bruger han sit magiske fyrtøj til at skaffe flere penge. Rigdom er dog ikke altid forbundet med kærlig og glæde. Ægte glæde får han, når han kigger på den skønne prinsesse om natten – godt hjulpet af de mystiske hunde, der på hans ordre bortfører prinsessen mens hun sover. Dette finder kongen og dronningen ud af og soldaten bliver dømt til døden. Retfærdigheden sejrer dog til sidst og den tapre soldat bliver forenet med sin prinsesse – en eventyrlig historie, hvor de gode sejrer og de onde græder. Kilde: H.C. Andersen Festspillene. Billeder fra forestillingen kan ses nedenfor. Foto Lars Bjørnsten Odense 2008. Se flere billeder fra forestillinger andre år her!

Sider:  0   1  2  3  4  5  6