Interiør af Det Kongelige Teater i København, hvor Andersen debuterede som dramatiker i 1829. Maleri af C.F. Christensen fra 1830.
Kilde: Det Kongelige Bibliotek.
H.C. Andersen og Det kongelige Teater
Omkring 1836 begyndte H.C. Andersen sin virksomhed som dramatiker. Han blev mødt af megen modgang og Andersen tog sig det nær. Da Hans Christian i 1819 begav sig fra Odense til København var det hans drøm om at blive skuespiller . Han opnåede også dette og kom en enkelt gang på plakaten. Det var i 1821 som en “trold” i Dahlens ballet Armida, hvor også den 8-årige Hanne Patges viste sit ynde. H.C. Andersen lyst til at stå på scenen var dog kølnet og i sit rusår skrev han den lyriske vaudeville “Kærlighed på Nicolaj Taarn”, der opførtes første gang i april 1829. Det fik kun tre opførelser, da de optrædende overspillede deres roller.
Andersen skrev flere dramatiske stykker til teatret, men mange nåede ikke frem til scenen og blev kasseret. Først med stykket “Mulatten” i 1840 med Fru Heiberg i hovedrollen fik han en beskeden succes. Derimod havde han samme år fiasko med “Maurerpigen” , men fik mere succes med nogle små vaudeviller og det poetiske, romantiske drama “Kongen drømmer”. Stor succes fil H.C. Andersen med det anonymt indsendte lystspil “Den nye Barselsstue”, som opførtes anonymt i marts 1845 og blev et fast stykke på Det kongelige Teaters repertoire. Festspillet til Secularfesten den 18. september 1848 “Kunstens Dannevirke”, som Andersen skrev på teatrets direktions opfordring, blev ikke den store succes.
Jomfru Louise Petersen var en ung fremadskridende kunstner, som fik Pernillerollerne i en del forestillinger , således også i “Den Stundesløse”,en i sit udprægede artisteri og en fremragende præstation på scenen. Dette inspirerede H.C. Andersen til et digt, hvor i han bl.a. skriver “Hvis Holberg havde set Dem som Pernille, han var bestemt som Pebersvend ei død”.
H.C. Andersen leverede til flere dramatiske musikværker, der fik plads i repertoiret på teatret herunder Weyses syngespil “Festen på Kenilworth”. En af de yngre komponister I.P.E. Hartmann debuterede i 1832 med “Ravnen” komponeret til en tekst a H.C. Andersen. Den 12. maj 1846 havde havde Hartmanns hovedværk “Liden Kirsten” premiere. H.C. Andersen havde skrevet teksten til en enkel og spinkel handling, men Hartmann formåede at genskabe folkevisens stemning på en poetisk og umiddelbar måde alle syntes om.
Premieren af “Hamlet” den 14. november 1851 og om skuespiller Høedts rolle som Hamlet har mange ytret sig og meningerne er forskellige. H.C. Andersen skriver herom i et brev til sin søsterlige veninde den 18. december 1851 om, at “…Folk staae endnu hele Natten for at erholde Billetter, man har aldrig seet noget mere fuldendt, han er Tidens Talma. Gid jeg kunde være enig med Mængden, men jeg er det slet ikke; min Dom er, Høedt har store Evner, siger sine Replikker fortræffeligt, han burde instruere Halvdelen af vort Personale, – jeg taler her om ham som Hamlet, – Alt bliver saa klart og forstaaeligt hvad han siger, men jeg har Følelsen af at være ved en udmærket Forelæsning, et dramatisk Foredrag, Alt gjennem Forstanden, men Hamlet selv fornemmer jeg ikke, jeg hører kun den correcte Høedt, og interesserer mig ikke for ham. – Han mangler Pathos; Hjerte er der ikke Spoer af, Organet er dertil ikke behageligt og Ansigtet – paa Øinene nær livløst…”
Se mere om: H.C. Andersen og Det kongelige Teater