Johs Boesen: Odense, set fra engene ved åen
,,Men Vandet har da Odense ikke“, trøster Smaabyerne sig med. ”Havde den Vand ligesom vi, vilde det være en dejlig By; men nu har den jo kun den Rende.“ Længe maatte Odense høre den Snak, og skønt den lod, som om den ikke hørte det, skar det den alligevel i Hjærtet. For noget sandt var der jo dog i det, Sejladsen var ikke den ønskeligste og Kanalen i Virkeligheden ikke stort mere end en Rende. Hvad hjalp det, at den havde Jærnbaner til Øst og Vest, til Nord og Syd, naar den maatte afstaa Herredømmet til Søs til saadanne Undermaalere af Byer som Svendborg og Kerteminde? Saa en Aften, da festlig stemte Borgere var samlede i godt Lag, rejste en Borger sig op, en Storborger, men ikke i dette Ords fornærmelige Mening, og talte om – Glasgow. Hvad var vel den ved Aarhundredets Begyndelse? lkke stort andet end et Odense. Og hvad er den nu? En Kæmpeby med en halv Million Indbyggere. Hvad skyldtes denne Forandring? En Kanal. Altsaa maatte Odense ogsaa have sig en Kanal, ikke en Smule Rende som den, den havde, men en ordentlig Kanal, som de store Oceandampere kunde besejle. Han tog Skatteydernes Hjerter med Storm. Odense skulde blive et andet Glasgow, Ofret maatte bringes. Der blev optaget Statslaan, Arbejdet blev sat i Gang, der blev gravet og opmudret, Kanalen blev gjort dybere og bredere – nu ligger Englandsdamperen derude i Bassinet. Men Smaakøbstæderne trækker endnu paa Smilebaandet. ,,Det er dog kun en Bende“, siger de. ~ Vi faar nu at se, hvor vidt Odense naar med sin Udvikling som Søstad.
Ovenstående er et uddrag af bogen “Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere, 1887-93”. Af Martinus Galschiøt (1844-1934). Uddraget handler primært om Odense og indgår i afsnittet “Fra Storebælt till Båring Vig”. En skildring af noget af H.C. Andersens Odense. Selvom materialet først er indsamlet en del år efter H.C. Andersens død i 1875, kan det alligevel give en opfattelse af datidens Odense. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.