Odense i skildringer og billeder fra 1880’erne (4)

1-hcan_0017

Tom Petersen: Koret i St. Knuds Kirke 1887

Allerede ved Ankomsten til Banegaarden modtager den fremmede et Indtryk af dette. De mærkelige Taarne, hvormed Staden – i Strid med den en Gang vedtagne Form for en Banegaard _ har smykket sin anselige Stationsbygning, staar som et Udtryk for noget højtstræbende, noget selvbevidst. Den nærmeste Adgang til Byen er ad den saakaldte ,,Hønsesti“, en gruset Spaserevej, der slynger sig hen under skyggefulde Trækroner, og her har vi straks til venstre den smukke, gamle Slotspark med sine lange, lige Alleer, sine Plæner og Blomstergrupper, og i Baggrunden den gule Slotsbygning. Nogle Skridt længere frem, og Øjet fanges af den fritknejsende Museumsbygning, hvis hele Udsmykning med Søjler, Broncestatuer og Friser tilstrækkelig betegner den som saadan. Snart har man naat ,,Strøget“, Vestergade og dennes Fortsættelse. Det er i denne Retning (nordost-sydvest) langs med den nordre Bred af Odense Aa, at Byen har sin største Udstrækning, og her er Trafikstrøget. Hvad Vestergade angaar, spiller den en lignende Rolle i det odensiske Liv som Østergade i det københavnske. Det er her, at de store Modeforretninger, der altid er toneangivende i Provinsforhold, har sat hverandre Stævne og næsten skubbes for at hævde sig en Plads i den stadig stigende Existenskamp. Her findes Boghandlerbutikerne, der ogsaa alle Vegne med Forkærlighed søger Færdselens Centrer, og her er det, at Odense-Dandyismen, den civile saa vel som den militære, passerer Revy op og ned ad de smalle Fortove, hvor Stentrapper og Gelændere yderligere besværliggør Passagen, og fremspringende Bygninger undertiden paa det nærmeste trænger Fortovet helt ud i Bendestenen.

Lad os imidlertid, tro mod Traditionen, straks bringe Byens Skytspatron, den ærværdige St. Knud, vor Hyldest. Ikke blot var hans Kirke Byens Palladium i den katolske Tid, da knælende Skarer trængtes om den myrdede Konges Skrin, men endnu den Dag i Dag, Aarhundreder efter Billedstormernes Tid, samler Byen sig om den, ligesom i Ærbødighed for den Fromhedens Energi, der har sat sig et saadant Mindesmærke. Glidende med Strømmen naar vi i et Øjeblik det lille Torv, Flakhaven, og staar Ansigt til Ansigt med St. Knud.

Ovenstående er et uddrag af bogen “Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere, 1887-93”.  Af Martinus Galschiøt (1844-1934). Uddraget handler primært om  Odense og indgår i afsnittet “Fra Storebælt till Båring Vig”. En skildring af noget af H.C. Andersens Odense. Selvom materialet først er indsamlet en del år efter H.C. Andersens død i 1875, kan det alligevel give en opfattelse af datidens Odense. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.

Sider: 0   1  2  3  4  5  6  7  8  9