LEGO: “Snedronningen” 2005 (2)

snedr-th

Fra H.C. Andersens eventyr: “Snedronningen”  

Sneflokkene blev større og større, til sidst så de ud, som store hvide høns og med eet sprang de til side, den store slæde holdt, og den person, som kørte i den, rejste sig op, pelsen og huen var af bare sne. En dame var det, så høj og rank, så skinnende hvid, det var Snedronningen ……. “Hun rejste sagtens til Lapland, for der er altid sne og is! spørg bare rensdyret, som står bundet i strikken.”……“Der er is og sne, der er velsignet og godt!” sagde rensdyret; “der springer man frit om i de store skinnende dale! der har Snedronningen sit sommertelt, men hendes faste sot er oppe mod Nordpolen, på den ø, som kaldes Spitsbergen!”….

snedr-tv

Slottets vægge var af den fygende sne og vinduer og døre af de skærende vinde. Der var over hundrede sale, alt ligesom sneen fygede, den største strakte sig mange mil, alle belyste af det stærke nordlys, og de var så store, så tomme, så isnende kolde og så skinnende……..og så fløj Snedronningen, og Kay sad ganske ene i den mange mil store tomme issal og så på isstykkerne og tænkte og tænkte, så det knagede i ham, ganske stiv og stille sad han, man skulde tro han var frosset ihjel…..

“Snedronningen” LEGO 5961

H.C. Andersens eventyr “Snedronningen har givet navn til en del af H.C. Andersen sortimentet i LEGO Belville fra 2005 her kan man bl.a. følge Snedronningen på hendes rejse gennem det smukke sneklædte landskab. Hun har en hest med glitrende vinger og en kanin, der løber på skøjter. Hvis du åbner isbjerget, dukker hendes miniatureslot op. For børn i alderen 5-10 år. Vejledende udsalgspris i 2005: 149,75 kr.

 Kilder: LEGO, H.C. Andersens samlede eventyr.

Sider:  0  1  2