H.C. Andersens næse ses her i forskellige fotografiske udgaver!
H.C. Andersens egen næse bliver i få sætninger nævnt i hans egne dagbøger:
- faldt Klappen af Chatollet ned og slog Hul paa min Næse, hele Aftenen badede jeg den med Salt og Vand.
- I Vestjylland. Vinden blæste skarpt saa at Huden paa min Næse flossede;
- jeg havde et Klæde om Næse og Mund for Vinden
- hoste og Snue, min Næse ophovnet.
- imorges da jeg stod op blødte min Næse,
- jeg blev febril, Tandstumperne og Næse Tørheden virkede; jeg var fortvivlet.
H.C. Andersen var også selv var meget opmærksom på andres næser og om denne opmærksomhed skyldes han egen næses udseende vides ikke, således falder kommentarerne i hans dagbøger:
- og en spids Næse saae man
- skribenten Saphir, der har et hæsligt Ansigt; en lang krum Næse og røde Knebelsbarter.
- om Tycho Brahes næse på gravstenen hedder det: Næsen synes at være tilføiet, men jeg troer det er gjort saa, for at antyde at han havde en forloren Næse, thi den lille flade Stump kan ei være brudt af.
- Een snød sin Næse midt i Dandsen
- Paa mit Sengeteppe er lutter Amor og Hymen; denne har Fakkel og tilbundne Øine, rettere Næse.
- hvor Konen ønsker en Pølse og Manden bliver vred og ønsker den hang i hendes Næse og maa da ønske den løs.
- Mdms Patti og talte om hendes gjøren lang Næse af Onkelen i Barberen.
Mobningen af den 16 årige Hans Christian på “Det kongelige Teater” i København
H.C. Andersen blev allerede i 1821, hvor han kun var 16 år gammel udsat for uartigheder og gjort grin med af en anden kordreng med det kongelige teater i København. Kordrengen Brandt havde opvartet ham med snustobak i såvel næse som mund. Desuden har kordrengen været uartig og knipset på Andersens næse og desuden fik han en ørefigen og drengen truede med at knuse Andersen og give ham flere ørefigner, hvis han sladrede og klagede til direktionen på teatret. På opfordring klager H.C. Andersen alligevel herover i et brev den 14. november 1821 til Det kongelige Teater.
Lars Bjørnsten Odense