Klods-Hans på Rødegårdsvej 100 B Odense

thu100b-klodshans

Her ses Klods-Hans på sin gedebuk og med en krage i hånden over indgangen til Rødegårdsvej 100 B i Odense

H.C. Andersen og hans eventyr præger gadebilledet i Odense. På en cykeltur rundt i Odense  finder man udsmykninger på nogle af beboelsesejendommene i et af Odenses gamle arbejderkvarterer Thuresensgade – Rødegårdsvej – Nansensgade. Murkunsten eller reliefferne er brugt som dekorering over indgangene i de enkelte ejendomme. De ældre beboelsesejendomme er bygget i perioden fra 1930-40’erne og er tegnet af arkitekt Vagn O. Kyed og udført i røde mursten med røde tegltage. Den kunstneriske udsmykning over  indgangene er udført af billedhuggeren Erik Cohrt (1902-1970). Der findes ikke signatur på alle udsmykninger, men stil og materialer er det samme for de forskellige motiver, derfor er det sandsynligt at Erik Cohrt er kunstneren for alle disse eventyrmotiver. Reliefferne illustrerer følgende eventyr “Hyrdinden og skorstensfejeren”, “Prinsessen på ærten”, “Den lille Havfrue”, “Tommelise”, “Den lille pige med svovlstikkerne”, “Den uartige dreng”, “De vilde svaner” og “Klods Hans”.

Se flere eksempler på gadekunst i Odense

Foto Lars Bjørnsten Odense 2003