H.C. Andersen har opholdt sig flere gange på ejendommen Christinelund ved Præstø på Sjælland i perioden 1851-1865. Han har boet der i perioden 24. maj 1851 – 2. juni 1851, 10. juli 1854 – 25. juli 1854, 22. april 1863 – 2. maj 1863, 3. august 1864 – 11. august 1864 samt 27. juli 1865 – 4. august 1865.
Opholdet 24. maj 1851 – 2. juni 1851
I følge H.C. Andersens dagbog foretog han i 1851 en rejse til Paris over Christinelund. H.C. Andersen ankom til Christinelund den 24. maj 1851 og rejste igen den 2. juni 1851 over Kallehave-Svendborg til Glorup på Fyn og derfra videre ud i den store verden. H.C. Andersen skriver den 24. maj 1851 at han i Rønnede tog ekstrapost og i solskin og kold stærk blæst kørte han forbi Nysø, hvor han ikke har været siden Thorvaldsen levede her og gennem Præstø til Christinelund. Jonna tog glad og hjertelig mod ham og siden kom Henrik der var kærlig og opmærksom. Dagene gik med ture i skoven og med besøg på bl.a. Nysø, hvor Andersen så Thorvaldsens Atelier, hans værelse og Andersen har ikke været her siden Thorvaldsen levede, det var ganske underligt at komme her skriver Andersen. Udflugter til Hestehave og Jungshoved. Desuden fik han læst Hammerichs bog om Christian den anden og Carl X.
Aftenerne og nætterne på Christinelund satte sit præg på H.C. Andersen. Første nat, da han kom i seng var han oppe to gange for at rede sengen om. En anden nat var han bange og så nærmest spøgelser. Han beskriver det således, at da han kom op på sit værelse var skodderne lukket og alt stille og mørkt, så kom alle mordhistorierne, fra Lolland, op i hovedet på ham. Han blev angst og troede at han hørte høre nogen gå udenfor. Storken på taget knæbrede, og det var som der bankes på et søm i skodderne. Han tændte lys, klokken var kun halv tolv. Han sov først efter klokken to. En anden nat kl. 2 vågnede han ved en banken. Han troede det var vinduesskodderne der lukkedes op, men han jeg så, at klokken ikke var mere, tænkte han det var den store hund Balám (Samson) som slog med halen. Andersen gik ud, men hunden lå ikke på gangen. Han havde åbenbart fået et løfte om at hunden skulle ligge uden for hans dør og holde vagt og han blev ærgerlig over at de ikke holdt det løfte. Dog hørte han dagen efter, at det var hunden der havde ligget uden for og slået på døren med halen.
H.C. Andersen fik hunden Balám udenfor døren. En aften havde han svært ved at sove da han hørte at noget styrtede havestuen. Han tændte lys og stod op, idet han troede at hunden havde væltede noget, men den var der ikke. Det var Jonnas sybord der var faldet om. En anden nat skriver Andersen, at han i nat først sov henimod kl. 3 . Her er uhyggeligt og afsides , værelset tæt ved ham manglede en skodde for vinduet, så Andersen barrikaderede døren. Han hørte hele natten en dundren på huset og han mente at det nok var en luge, der ikke var lukket. Det lød som vægterpiber langt borte, det var fra frøerne i et kær. — Kattene løb på loftet, rotterne gnavede under gulvet. Han syntes at høre fodtrin ude i haven og tændte et par gange lys. Den sidste nat på Christinelund sov han dårligt hele natten og havde en forunderlig angst for rejsen dagen efter og at hans kuffert skulle falde i vandet.
Tekst og foto Lars Bjørnsten Odense