H.C. Andersen tegning fra Syden. Se flere tegninger her!
Andersens udlandsrejser
Disse udenlandsrejser blev den bedste del af Andersens liv. Alene det lyse, varme klima ude fødte ham ligesom påny. Han skriver: “Jeg er igrunden en Sydbo, fordømt til dette nordiske Kloster, hvor Væggene ere Taage, Svøben Storm og Lænken —ingen Reisepenge.” Og rejserne var ham “et forfriskende bad”. Den absolute anerkendelse, som han savnede meget hjemme, gav ham påny et nyt liv og ny virketrang. Særlig i Tyskland bragte Andersen stor lykke og han var glad for at hans værker blev oversat til alverdens sprog. Det manglende anerkendelse i Danmark fik H.C. Andersen til gengæld i udlandet.
Andersens danske sprog
Se han var dansk. Andersen måtte jo gang på gang høre, at han ikke var ægte dansk, — skønt man i udlandet kaldte ham den mest typiske danske digter. Men i hans hjemland forstod man ikke, at han netop var betydelig og vidtseende nok til at være dansk og kosmopolit. Ligesom hans yndlingsfugl storken. Andersens danske sprog blev jo dengang ret foragtet. Molbech skrev i en recension: »Naar vil Andersen dog lære at skrive dansk?« En af de samtidige sagde: »Hvad skulde »Sprogidioten« Andersen have giort uden Edvard Collies Hiælp?« Senere opfattede man dette anderledes.