H.C. Andersens følelsesliv (1)

H.C. Andersens følelsesliv

Rigmor Stampe har i  sin bog “H.C. Andersen og hans nærmeste omgang” beskrevet H.C. Andersens følelsesliv. Nedenfor givet et udpluk af dette herunder: tro, livstro, nøden, lidelsen, de sygelige anlæg, begavelses gennembrud, kritikerne, anmeldelser af eventyr, udlandsrejserne, det danske sprog, foregangsmand i dansk prosa,

I bogen skriver Rigmor Stampe: “H.C. Andersen har i sit fædreland aldrig været tilstrækkelig kendt, ikke dybt nok forstået og derfor ikke anerkendt efter fortjeneste. Ikke som digter og slet ikke som menneske”. Hun stiller spørgsmålet om, hvor mange har prøvet at sætte sig ind i hans tankegang. Andersen var frem til 1918 nævnt som et menneske, der omtrent altid var en pirrelig, forfængelig og mere eller mindre komisk personlighed. Edvard Collin som var Andersens gode ven siger om ham “Alle kjender hans Forfængelighed; kun faa kjender hans Hjerte”. 

Andersen har mange dårlige venner, men også mange gode, der forstod ham heriblandt Hans Christian Ørsted. Rigmor Stampe mener, at han var den der havde den største indflydelse på Andersen i forhold til hans livsopfattelse, hans tro og hans interesser. H.C. Ørsted mener, at Andersen var størst i det humoristiske.

Tro eller livstro

Rigmor Stampe skriver at H.C. Andersen ikke var kristen, skønt han ofte yndede at kalde sig kristen. Han havde dog et stærkt religiøs gemyt alle sine dage. Hans egentlige livstro var troen på hans eget digterkald.

 H.C. Andersen blandede tingene sammen og sagde:

  • “Hvis Gud og min Lykke vil”
  • “I min Tillid til Menneskets Bestemmelse er jeg ingen Christen men en Tyrk”
  • “Jeg har fatalistisk Tro paa Forsynet, skjøndt jeg sjælden yttrer den; vil Vorherre, at jeg skal blive, hvad jeg troer mig bestemt til, en sand Digter, saa maae selv disse (dadlende kritikere) “bidrage dertil, jeg frygter ikke.”

H.C. Andersen troede blindt på sit eget digterkald selvom han i i sine første digterår, selvom han ikke umiddelbart fik nogen bekræftelse herpå fra omgivelserne. Bl.a. skriver Andersen i “Kun en Spillemand”……”de skal bøie sig for Geniets Magt. Som i Josephs Drøm alle de andre Neg bøiede sig for ham ene, skal det gaae mig..” In gen skal få H.C. Andersen ned med nakken og ingen modgang eller skuffelse kunne knuse hans tro. “Jeg er født til Digter føler jeg” skriver han om sig selv. Han har troen på sin egen fremtid og sit digterkald.

Kilder:

  • Dannora: For critik og anticritik 11 (1836) Heri: side 74. Anmaeldelse af H.C. Andersens “Eventyr fortalte for børn” 
  • Brevbase sdu.dk. sdu.dk
  • Rigmor Stampe har på forlaget H. Aschehoug og Co. i Kjøbenhavn 1918 udgivet bogen “H.C. Andersen og hans nærmeste omgang”
  • Odense Bys Museer

Lars Bjørnsten Odense

Sider: 0   1  2  3  4  5  6