H.C. Andersens lidelseshistorie 1836

Lykkesholm. Foto: Lars Bjørnsten Odense 2005

H.C. Andersens lidelseshistorie.

Andersen skriver i et brev den 19. juli 1836 fra Tolderlund i Odense til Edvard Collin om sine lidelseshistorier både fysisk og psykisk.

Andersens kuffert kunne ikke gå på vognen, den måtte op igen og han, mens de an¬dre var på vognen, pille noget ud til rejsen. I hastværk fik Andersen sat saksen ind i tegnebogen og bag i lommen. De kørte og saksen gled ud og de stod af ved en kro hvor vi ville have mjød. Andersen stiger op igen og nu har saksen vendt sig så at han sætter sig en hel tomme ned i den. Jeg kunne føle blodet løb og nu måtte han ind og bade bagdelen med eddike og vand. Pauli holdt koppen og Foersom klemte såret, det var en brillant scene. Nu kom Andersen til Odense. Markedet var slet, vejret og jeg slet, så flyver der et asen af et skældyr lige ind i øjet, ud kunne vi ikke få det, ingen kunne se det og Andersen led af smerte. Så ville man bilde Andersen ind at det var gigt. Uh! hvor var han lynende gal. Hele natten pintes han, næste dag gav doktoren Andersen noget øjenvand og da, men først ud på eftermid¬dagen kom der et monstrum, en flyvende dromedar ud af øjet. Efter denne lidelse fik han mavepine og ondt i brystet og så kommer Edvard Collins brev.

H.C. Andersens saks. Foto Lars Bjørnsten Odense

Dispus mellem H.C. Andersen og Edvard Collin 

Andersen skriver at han var ret vemodig og havde en længsel efter Edvard Collin , som han ikke har haft længe og kan ikk eforstå at Edvard kalder Andersen “skikkelige ven”. Andersen mener at at skikkelig kalder man enhver god torsk. Andersen føler sig saa lynende gal i dette ækle Veir! H.C. Andersen længes ogsaa efter Edvard for at ruske ham, for at se hans krampelatter, for at kunne gå fornærmet bort og ikke komme i hele to Dage hjem til ham. Er Edvard et Menneske med følelse, så skriv til mig snart, skriver H.C. Andersen i brevet.

Lars Bjørnsten