Odense er illumineret til H.C. Andersens ære den 6. december 2005 (1)

6dec-2005-flakhaven Stemningen på Flakhaven i Odense den 6. december 2005

Den 6. december 1867 er Odense illumineret til ære for byens æresborger

H.C. Andersens fødeby Odense afslutter jubilæumsåret 2005 med bl.a. illuminationen af H.C. Andersens fødeby. Den gamle spådom om, da han som fattigt barn drog fra barndomshjemmet i Odense til København, om at Odense engang skulle blive illumineret for ham, skulle vise sig at blive opfyldt til fulde, da han den 6. december 1867 blev æresborger i sin fødeby Odense. På pladsen foran rådhuset var der i 1867 deputationer fra byens forskellige korporationer. Folk fra Odense deltog med fakler og faner og tog opstilling på pladsen foran rådhuset og spådommen om at Odense skulle blive illumineret for H.C. Andersens skyld – gik i opfyldelse.

Den 6. december 2005 er Odense illumineret til H.C. Andersens ære

Fra balkonen på Odense Rådhus kom H. C. Andersen i skikkelse af skuespilleren Klaus T. Søndergaard ud , mens vi på Flakhaven sang H.C. Andersens tekst til sangen “I Danmark er jeg født.”  “H.C. Andersen” hyldes af menneskemængden på Flakhaven i Odense. Seancen med H.C. Andersen sluttede med et nifoldigt hurra, hvor “Andersen” tog hatten af og vinkede til folkemængden på pladsen, således som det nok fandt sted for 138 år siden.

 Foto og tekst: Lars Bjørnsten Odense

 Sider: 0   1  2  3  4  5