Skydeskår i muren Gisselfeldt 2010. Foto Lars Bjørnsten
Brev 2. juli 1840 til Edvard Collin om opholdet på Gisselfeld
H.C. Andersen skriver til sin ven Edvard Collin i et brev fra 2. juli 1842 om sine oplevelser på rejsen til Gisselfeldt og om opholdet der: Vejret var i sommeren 1842 ret tålelig, ingen regn men en skærende kold blæst. Vort Klima må nu være så forbandet det være vil, altid får det ros. På dagvognen sad en mand og velsignede blæsten: »Vi maa takke vor Herre for den!« sagde han, »thi blæste det ikke saa galt, saa havde vi hele Dagen en styrtende Skylle!« Det var den sidste dag i juni, sidste dag i skærsommer, jo den skar rigtig nok, lavet grønt korn, et par piletræer ved en grøft, det er naturen til Køge. Her nød H.C. Andersen suppe og en af “Kjøge-Høns”.
I Rønnede ventede grev Frederiks vogn, så kl. 5 var H.C. Andersen på Gisselfeld, hvor den gamle grevinde og hendes nærmeste kreds tog sig særdeles venligt imod H. C. Andersen. Ved middagsbordet traf han Vegener, som var meget livlig. Fra vinduet så de i kikkert lige ind i hans hus, der ligger pynteligt og smukt midt i skoven. H.C. Andersen har et smukt lyst værelse i stueetagen med en smuk udsigt. En kongelig opvartning, der går så vidt at tjeneren, som er ganske ung i tjenesten, siger om aftenen, når han har lyst H.C. Andersen på hans værelse, »underdanigst god Nat!«
I går havde de et evigt bygevejr, så Andersen fik ikke spadseret så meget. Grevinde Elisabeth red imidlertid tur og spurgte H.C. Andersen om han ikke red med, men han svarede, at han kun red i bjergene. Luften er kold, som om det var det vinter. Andersen er nær ved at bilde sig selv ind at det grønne på træer og buske kun er øjenforblindelse. Det er rimfrost og sneflokke der sidder på grenene og ikke grønne blade. O bare jeg dog var i Spanien siger H.C. Andersen, ja man må ærgre sig spansk grøn ved ikke at kunne komme der. I aftes var der over Gisselfeld et skrækkeligt uvejr. Lyn på lyn og det rullede, som om Thor og Fader Zeus havde stævnemøde ved Peter Oxes Gård!