Gisselfeldt 1872 Kilde: Trap 2.udg.
Festen den 30. august 1839 på Gisselfeld
Efter festen skrev H.C. Andersen den 5. september 1839, et brev til Henriette Hanck, hvor han beskrev hvordan forberedelserne og selve festens forløb. En dag var han sammen med andre på besøg på Grevens Vænge, hvor komtesse Danneskjold som er gift med grev Holk bor i en slags forpagterbolig. Alt er småt, men fyrsteligt. Her mødte Andersen den danneskjoldske familie og det var her han blev indbudt til stor diner på Gisselfeld. Da selskabet om natten kørte hjem til Nysø bad baronessen ham om at skrive en lille sang, som de kunne synge til festen. H.C. Andersen lavede sangen på vejen hjem og næste dag kl. 10 om formiddagen blev jockeyen sendt afsted med denne til Gisselfeld. Festen her var storslået og før taflet underholdt prinsessen sig nådigt med Andersen. De gik i haven, der var oplyst med brogede lamper og på på søen brændte navnetræk og lamper festligt på bådene. I en lille pavillon drak prinsen og prinsessen the, mens folk udenfor sang H.C. Andersens vise.
Alle havde forberedt sig på, at sangen skulle gå godt og havde derfor lært anden stemmen, men nu sang de alle kun anden stemme og det var skrækkeligt syntes Andersen. Prinsen trådte derpå frem med prinsessen ved hånden og bragte den danneskjoldske familie sin hjertelige tak, med en apostrof til digteren, hvem de da begge mere, end fortjent var takkede. Rundt om stod mange folk som var kommet fra Ringsted, Næstved og Køge. Da de kongelige havde takket H.C. Andersen strømmede der fra de andre en roes over denne ubetydelige sang, langt mere, end selv Mulatten har indbragt. “Hvilken Idee! ! !” — “Ja Hr Andersen har altid kun glimrende Ideer!” skulle der være blevet sagt.
Under opholdet på Nysø havde H.C. Andersen en dag ud af et stort stykke karduspapir klippet “en Sol” og på hver skrevet et lille vers, hvis udtryk just ikke var særdeles gennemtænkt. “Solen” gjorde lykke på Nysø og baronessen tog den derfor uden H.C. Andersens vidende med til Gisselfeld, hvor hun forærede den til grevinde Danneskjold.
Efter at H.C. Andersens vise var sunget gik han en tur i haven, hvor han møder den engelske Danneskjold, der siger til ham, at prinsen ville tale med ham. Andersen gik derefter ind i pavillonen, hvor kun prinsen, prinsessen og de fornemste damer sad. Prinsessen holdt i hånden H.C. Andersens “Sol” og spurgte ham om, hvorledes man legede med den. Andersen svarede, at det var en spøg beregnet for familien på Nysø og aldeles ikke noget der kunne egnede sig i denne kreds. Prinsessen pegede nu på en stråle og bad H.C. Andersen læse, han gjorde i det stille, kun med øjnene og der stod: “Det er rent forbandet, du tør ikke gå i vandet og jeg skulle mene, du var en af de rene !” — ” Det er meget uskyldigt !” sagde Andersen, ” men dog næppe passende her at oplæse, så jeg håber De tillader at jeg derfor lægger det væk og han kastede “Solen” hen i et vindue.
Nu bad prinsessen H.C. Andersen sige en replik fra Mulatten og han gav hende den om Hesten og tilbød hende, at han i København kunne læse hele stykket. Hun bad Andersen tage Plads ved bordet hos sig og de talte en halv time sammen om Thorvaldsens frise, fru Heibergs hals etc. Senere kom Grev Moltke fra Bregentved og præsenterede H.C. Andersen for sin frue og de bad Andersen komme til Bregentved næste dag for at tage del i festen og middagen på Bregentved.