Eventyrbussen – Odense Citybus

1-DSC_0402

Den eventyrlige citybus på Klingenberg i Odense

Så er H.C. Andersen og eventyrene rykket ind i Odenses centrum i form af en eventyrlige Citybus. Det er ganske gratis at køre med den ! Bussen har nr. 10 og kører i en ring i centrum fra Banegården i Odense og rundt om gågaden. Bussen kører hvert 10. minut – mandag-fredag 11-17 og lørdag 11-16. Se køreplanen på fynbus.dk. Bussen er ældre og handicapvenlig. Desuden er de tre minicitybusser miljøvenlige.

Hvem der er designer for bussens udsmykning vides ikke, men iøjefaldende er den i pink og hvide farver i forhold til Fynbus normale farve lysegrøn og hvid. Bussen er illustreret med H.C. Andersen himself med høj hat og skrivende på sit livs eventyr. Desuden ses bl.a. illustrationer til Andersens eventyr Den flyvende kuffert, Den standhaftige Tinsoldat, Klods-Hans samt Tommelise.

På bussen opfordres til at slå ind på hjemmesiden www.oplev.odense.dk

Et festligt indslag i bybilledet!

Foto Lars Bjørnsten Odense 6. november 2013

Stort og småt om H.C. Andersen i 2013