Historien om H.C.Andersen og hans seng
H.C. Andersen skriver til Henriette Collin: at han har en skræk for at købe seng og møbler og han tænker på hvor meget der er at flytte når han engang skal ud og ånde “Verdens Luft”.H.C. Andersen var mere end 60 år gammel før han anskaffede sig sin egen seng. Indtil da nøjedes han med de senge der blev stillet til rådighed af de forskellige værtinder.
Han anskaffede sig nødtvungent en seng og skrev i den anledning til sin ven komponisten J.P.E. Hartmann: “Jeg har fået hus, er igen snegl med hus og tænk nu har jeg fået min egen seng, og den skal jeg nu flytte om med.
Hundrede rigsdaler har jeg måttet sætte på en seng, og den bliver da min dødsseng, thi holde den ikke længe ud, er den jo ikke pengene værd”. Sengen optager Andersen meget og omtaler den i flere breve til og fra Henriette Collin. Et brev fra den 7. oktober til Henriette Collin skriver H.C. Andersen om sin senge og om senge han møder på sine rejser:
Han skriver her bl.a. at med hensyn til sengen, den »formalidide seng«, “som Henriette Collin har indført og som nu bestemt bliver hans »Dødsseng«”, den løber ideligt rundt i hans hoved. H.C. Andersen ligger næsten godt i alle senge når han rejser. Derimod ligger han mindre godt i senge der høre til privatlivet og dertil må regnes hans egen seng . Andersen skriver om herregården Basnæs: Paa Basnæs , hvor alt er ellers godt, er min Seng (unter uns, tilgiv jeg taler Tydsk), aldrig ganske som jeg ønsker den og det som især generer er »den skraa Hoved-Madrasse«, jeg har i Nat ogsaa kastet den langt hen af Gulvet og beder derfor at De ogsaa vil kaste den bort, det vil sige afbestille samme, dersom det endnu lader sig gjøre, jeg kan heller, om det behøves, faae en anden lille Pude for den. Overdynen, (»den til Fødderne«) beder jeg om maa blive meget let, varm og saa lang som mueligt, thi det begynder jo at være forfærdelig koldt.
Læs også om: H.C. Andersen og sengeredningen