Det Collinske Hus og H.C. Andersen (3)

Om H.C. Andersens familieliv og barndom i Odense

Om Andersens Familieforhold og hans Barndomsliv i Odense har jeg kun faa Oplysninger at tilføie. Da Faderen, Skomager Hans Andersen, døde, var A. 11 Aar gammel. Moderen Ane Marie Andersdatter ernærede sig som Enke blandt andet ved at skylle Flasker paa Apotheket. Hun fik Plads paa de saakaldte »Doctors Bode« , senere paa Hospitalet. Hun døde 7. Octob. 1833.

A. blev confirmeret 14 Aar gammel Søndag efter Paaske 1819 i St. Knuds Kirke. I Kirkebogen hedder det: »Har meget gode Evner og god Religionskundskab; kan end ei hans Flid roses, hans Forhold kan dog ei dadles.« Hans Tanker vare, som han selv har berettet, tidligt henvendte paa Theatret og dramatiske Arbeider. Et Minde herom fra hans Barndom har jeg opbevaret. Det er hans Faders Afregningsbog som Soldat. Paa dennes sidste Side har han skrevet Titlerne paa en Deel Stykker, som han vilde skrive. Listen lyder ord- og bogstavret saaledes :

1. Aftenpromenaden eller Kokkepige og Greve.
2. Bondepigen fra Hovedstaden.
3. Celia og Physke.
4. De to Morher.
5. Freja og Vulkan.
6. Guld Urne.
7. Hendrig von Obo.
8. Julenat eller List og Spøgerie.
9. Kirsten Gifte knivs.
10. Luna eller Ugebladet.
11. Morderen fra Magert (?)
12. Niels Uller.
13. Olle og Malean.
14. Preste – Sønn.
15. Qvarto og Laura.
16. Roses Død.
17. Søfarerne.
18. Tater og Alf.
19. Uller og Hakon..
20. Viinguden.
21. (ulæselig).
22. Ylrik.
23. Zemire fra Bagda.
24. Ærens Tempel.
25. Øllegaard og Jakop eller Kjærligheds Have *)

*) Denne Lyst til at skrive Titeler og lade det beroe derved har han længe beholdt; thi meget videre kom han nok ikke med saadanne Arbeider som en Roman Christian den Andens Dverg (1838), der formodenlig er den samme som han et andet Sted kalder Skiftingen. Han har ogsaa begyndt paa en Tragedie Leonardo da Vinci. Endelig findes kun Titelblad og Personliste til en Tragedie Dina. — Dette har han senere paategnet den Bemærkning: »Skrevet længe før Oehlenschlager tænkte paa sin Dina. —

En anden Optegnelse fra denne Tid er:

»Lyv og Død af H. Andersen Levnet. H. Andersen Friskomager er fød d. 14de Decbr. 1782 og er død om Fredagen Kl. 8 om Aftenen d. 26de April 1816 og blev begravet d. 30te April i en Alder af 33 Or 3 Moneder 3 Ugger og 5 Dage.«
Af hans første Forsøg i Versemageri (formodenlig fra hans 8de Aar), ligeledes opskrevne paa Blade af Faderens Afregningsbog, meddeles følgende Prøver.

Aria.
Ja jeg synge gjøre Tremulanter
Ja jeg kan spille som en Musikanter
Jeg synger Utt re mi fa Sol
Jeg modolere i Dur og Mol
Jeg som Æsel kan skrige
I Egnen findes ei min Lige
Jeg synger Bas Decan Tenor
Ja en Virtuos til Mand du for.

Derefter følger en Opskrift paa endeel Riim, som han har
fundet brugelige saasom

Glas og Mør
Til min Dør.

Af hans dithyrambiske Forsøg vil det være tilstrækkeligt at meddele følgende Prøve.

Jokej *) hopsa
falderi falla
Jeg som mangen Anden
Har en Taar paa Panden
falder falla
Jeg har en Taar

hopsasa.

*) skal vel være Juchhei

Det maa antages, at han ogsaa har forsøgt sig i det Dramatiske, da der findes følgende

„Sang utaget af Annersens Komedie Diana Lygria.”

1.

En liden Fugl han sang saa glad
Og hoppede fra Blad til Blad
han frydet sig
og var ret lykkelig
og Fuglen yndig Triler slog
En Hyrde da sin Fløjte Tog
Han Spillede og Fuglen Sang
Og Eccho gav ret yndig Klang.

2.

Den Hyrde band en yndig Krans
Hans Naun det var Rosenstans
Hans Pige den skulde have
til en Festingsgave
Hans Pige smilde da . . . lig
Og til sin Elsker gik
En Køs han til Belåning gav
og de Elskede verande brav.

Sider:  1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40