Projektets ide og berettigelse:
Et illustreret eventyr af Hans Christian Andersen med fokus lagt på “Sorgens ansigt”.
Eventyr illustrationerne er tænkt som højre helsides A4 farveillustrationer, hvor den tilhørende tekst kan stå på modsatte side.De enkelte illustrationer skal bære referencer til ekspressionismens genre relaterede malerier, eksempelvis Edward Munch ‘s ((Det syge barn “1927.) Projektet er tænkt som bidrag til en brochure omhandlendeproblematikken ((At miste “, og kunne eventuelt indgå i Kræftens Bekæmpelses materiale til efterladte. Målgruppe: 15-35 årige.
Projektets problemstilling:
Døden er en af tilværelsens absolutter, som den teknologiske udvikling ikke har kunnet ændre på, ikke kunnet afværge, ikke kunnet planlægge og ikke kunnet indpasse ind i et liv der er baseret på logik og rationel tænkning. Død efter lang tids sygdom og alderdom kan vi acceptere med resignation, selv død ved ulykker kan vi tilskrive skæbnen, men at et menneske dør uden påviselig grund, griber os med en følelse af meningsløshed, vi befinder os i et tomrum, hvor rationel tankegang ikke giver os nogle pejlinger vi kan handle ud fra. Den bratte og uforklarlige død giver os ingen forklaringer og årsager vi kan forholde os til. Vi står kun med døden, en død der ikke udgør nogen fysisk størrelse. Døden efterlader os med en følelse af tomhed, et sort hul. Vi føler en fysisk smerte, vi har mistet noget af os selv, en del af os er revet væk.
Døden og den efterfølgende sorg er svær at forklare og en afklaring beror i højere grad på den enkeltes forhold til det metafysiske. I H C. Andersens tilfælde en stærk tro på kristendommen. Nu er døden blevet institualiseret , den er taget ud af den sammenhæng livet ellers er levet i.
Denne fornægtelse af forgængelighed er resulteret i et paradoks – på den ene side er døden tabubelagt – og på den anden side og måske derfor fascinerende og dragende. Denne dragen mod døden, kommer bl.a. til udtryk igennem “ekstreme sports ” så som bjergbestigning, rapelling, Paris-Dakar løbet m.m.
Deltagerne giver ofte udtryk for at de virkeligt mærker livet bruse i årene når de står og balancere på kanten og faren for at miste det er overhængende. Når de står ansigt til ansigt med døden først da føler de en væren.
Projektets formål:
At integrere døden og sorgen i sin kontekst “livet” igen. Bringe det irrationelle tilbage i det rationelle, og derved skabe fundament for de åndelige og følelsesmæssige værdier, som logikken og videnskaben i lang tid har skubbet ud på et sidespor. Tiden er efterhånden kommet hvor den dualistiske verdensorden må vige for en holistiske verdensopfattelse, hvor krop og sjæl, materien og ånden atter føjes sammen igen.
Af illustrator Erik Petri