H.C. Andersen 1805 – 2 april – 1905. Digt af Sophus Michaëlis

Digt udgivet i anledning af 100 året for H.C. Andersens fødsel af Sophus Michaëlis ( Sophus August Berthel Michaëlis ) Født 14 maj 1865 og død 28 januar 1932. Kilde : Odense Bys bog om H.C. Andersen. Udgivet 1905

 

I Fattigmands Slagbænk har du drømt din Barnedrøm
til Banken af en Hammer, der faldt paa Pløk og Søm.

De friske Birkegrene blev til Kakkelovnen plukket
og i Loftets lave Bjælke Sankt-Hans-Urten stukket.

Isblomsterne paa Ruden var din første Billedbog,
der funkled Eventyret ind i Hjemmets dunkle Krog.

Paa Taget stod en Kasse med Purløg og Persille
– der sad du i det Grønne og drømte musestille.

I Spindehuset hørte du, hvor Skotrokken spandt,
og lytted til de Sagn, som fra Folkedybet randt.

Men for “Daaren”du skjalv med dens Skrig og vilde Stemmer,
der skingred ud som Hyl af syge Dyr bag Tremmer.

I Fattiggaardens Skole fik du lært din blide Tro,
den Trøst, som siden ene gav Barnehjertet Ro.

Du sad og syede Dukker af brogede Klude
til Verdenskomedien, som spilledes derude.

Hver Aften var til Drama din Fantasi parat:
du digted dine Stykker af Teatrets Plakat.

Ved Munkemølle fandt du din Have uden Gange
med den Stikkelsbærbusk, der er saa god som mange.

Af den surrende Mølle har du suget Melodi
– al din egen Længsels Brusen laa ubevidst deri,

naar du saa de stride Vande over Hjulets Skovle strile
og forsvinde med en Susen som af hastende Mile.

I Aadybet hørte du de sunkne Klokker gaa,
og Eventyrets Kina dybt under Bunden laa.

Der stod din arme Moder og frøs i Vand til Knæet
og skylled Tøj i Strømmen og svinged Banketræet.

Selv paa en Sten du stod og sang i Sky din Vise
– forbi dig flød paa Strømmen et Blad med Tommelise.

Nu staar din Støtte stillet ved Graabrødreklostret
i den Kongestad, som har dine Storhedsdrømme fostret.

Endnu her findes Huse, som har set din Purkegang,
endnu de høje Trapper, paa hvis Kampesten du sprang.

Byen har gamle Ruder, der som stær-anløbne Øjne
endnu et Billed bær af de Tider, der er fløjne.

Fortidens Brosten slumrer i smalle Krinkelgyder,
hvor end der som et Ekko af dine Træsko lyder.

Din Trækfugletrang, der aldrig lod dig hvile,
den lærte du af Storken bag Aaens Hængepile,

Og strøg dit Ry som Ørnen over Fjæld og vide Stepper
– dine Eventyr er spiret i Ly af Aaens Skræpper.

Endnu den Dag i Dag over Møllens Skovle strile
de hastende Vande med Sus af tusind Mile.

Paa din Hundredaarsdag skal fra Aadybet lyde
de sunkne Klokkers Klang, som først du kunde tyde.

Og Skræpperne skal skyde og Sneglene skal gaa
og Pilene skal flage langs den strømmende Aa.

De første Foraarsblomster skal op af Jorden dukke,
hvor Tommelise hviled i sin allermindste Vugge.

Sophus Michaëlis