Illustration af H.C. Andersens eventyr “Bispen paa Børglum og hans Frænde ” (2) udført af Lorenz Frølich

Illustration af H.C. Andersens eventyr “Bispen paa Børglum og hans Frænde ” (1865) udført af tegneren og maleren Lorenz Frølich. English: The Bishop of Borglum and His Warriors . By Hans Christian Andersen.

“….Da spænder hun for Vognen de to sidste Oxer, hun eier, sætter sig op med sin Pige og kjører hen over Heden, ud af det danske Land; hun kommer som Fremmed til fremmed Folk, hvor fremmed Tungemaal tales, fremmed Skik bliver øvet; langt bort, hvor de grønne Høie løfte sig til Bjerge og Vinen groer. Der kommer reisende Kjøbmænd, de speide angest fra deres varebelæssede Vogne, frygte for Overfald af Røverriddernes Svende. De to fattige Kvinder paa det uselige Kjøretøi, trukket af to sorte Oxer, kjøre trygt i den usikkre Huulvei og i de tætte Skove. Det er i Franken, her møder hun en stadselig Ridder, ham følge tolv stridsklædte Svende; han standser og seer paa det underlige Tog, og spørger de to Kvinder om deres Reises Maal, og fra hvilket Land de komme; da nævner den yngste Thy i Danmark, melder sin Sorg og Elende, og snart faaer det Ende, Vorherre har ledet det saa. Den fremmede Ridder er hendes Søn. Han rækker hende Haanden, han tager hende i Favn; og Moderen græder, det kunde hun ikke i Aaringer, men vel bide sig i Læben, saa de varme Blodsdraaber piblede frem…..”

Kilde: Illustrationer fra H.C. Andersens “Eventyr og historier”. Jubilæumsudgave for danske børn 1905.  Teksterne under billederne er uddrag fra H.C. Andersens eventyr og er brugt til at beskrive illustrationerne. Foto Lars Bjørnsten Odense.

Sider: 1  2  3

Indeks over H.C. Andersens eventyr — Index of Hans Christian Andersen Fairy tales