Åmanden fra Andersens eventyr “Klokkedybet” udført af illustratoren Lorenz Frølich.
“Ding-dang! ding-dang!” klinger det fra Klokkedybet i Odense Aa. – Hvad er det for en Aa? – Den kjender hvert Barn i Odens-By, den løber nedenom Haverne, fra Slusen til Vandmøllen hen under Træbroerne …… Ud for det gamle Frøken-Kloster er det dybeste Sted, det kaldes Klokkedybet, og der boer Aamanden; han sover om Dagen, naar Solen skinner gjennem Vandet, men kommer frem ved stjerneklare Nætter og Maaneskin. Han er meget gammel; Mo’ermo’er har hørt om ham af sin Mo’ermo’er, siger hun, han lever et eensomt Liv, har slet Ingen at tale med uden den store, gamle Kirkeklokke. Engang hang den i Kirketaarnet, ja nu er der ingen Spor hverken af Taarn eller Kirke, den, der kaldtes Sanct Albani ….
H.C. Andersen har i sin barndom hørt fra sin mormor og hendes mormor om Åmandens onde sider, så har han dog i sin roman O.T. skrevet “…. »Der foran i Aaen er Klokkedybet, hvor en Klokke er fløiet ud fra Sanct Albani Taarn. Der er bundløst! Hvergang rige Folk i Odense døe, saa ringer det under Vandet!«….. H.C. Andersen har i eventyret “Klokkedybet” forenet de to sagnhistorier til en historie med en lykkelig udgang.
Den sunkne klokke kommer fra den gamle Sct. Albani Kirke, som oprindelig var en trækirke, der lå øst for den nuværende Sankt Knuds Kirke i Odense. Umiddelbart efter kongedrabet på Knud den Hellige og hans bror Benedikt inde i kirken i 1086, blev kirken i 1095 afløst af en treskibet korskirke af frådsten med stor krypt under koret.