H.C. Andersens besøg i juli 1874 på Bregentved

 

 Et parti fra den ældste del af Bregentved park – have. Denne del af parken er det det franske anlæg som blev anlagt i ca. 1746. I 1760’erne blev haven udvidet og fik bl.a. tilføjet kaskaden, obelisken, skulpturerne Sabinerindernes rov, Flora, fontænen i Franske anlæg og et utal af stenvaser det meste udført af Frederik V’s berømte billedhugger Johannes Wiedewelt. Foto Lars Bjørnsten 2010.

3. juli 1874 — 27. juli 1874 Bregentved

H.C. Andersen kørte med toget til Haslev og her hentede kandidat Oksen ham. “Bregentved tog sig oppudset og godt ud” skriver Andersen i sin dagbog. Han fik to gode værelser og et tjenerkammer ud til den forreste gård, hvor der er små beplantninger og et dueslag. En stork har desuden rede på gangen. Den tidligere lange kolde gang hen til porten er blevet til en hel løvhytte. Familien med greven, grevinden og deres børn modtog Andersen særdeles venligt og grevinden forærede Andersen er stor buket roser som var omgivet af forglemmigej. Efter frokost spadserede han i haven med greven op til hans afdøde faders statue i haven. Der var en smuk udsigt til skoven og haven var særdeles vel tilrettelagt med en sø, hvor der var et højt springvand.

Dagen efter gik han tur i haven op til monumentet for Kong Frederik V. Her er skovens højde således at man går næsten tæt op til trækronernes grene. På søen udenfor er der
mange hvide åkander. Inde i haven var de gule åknappe ude i Vandet. Den mindste af sønnerne Erik kom og fortalte Andersen at svanefader var så ond. Han hakkede sin kone og havde sidste år ædt tre af sine unger og i år en af dem. Svanefader slog arme og ben over på folk, når man kom den for nær. Til frokost og middag var på Bregentved den norske billedhugger Olav Glosimodt, hvis to marmorstatuer, en norsk Gut og en Jente havde plads i spisestuen, som blev de blev købt på en udstilling i København i 1873 . Det vides ikke om de to statuer i spisestuen er identiske med billedhuggerens arbejder kaldet »Sæterjenten« og »Jægergutten« .

En dag var der mange spadserende i haven. Der vat folk fra Køge og Faxe og de sidste gik med en stor fane med. De gik helt op til slottet, hvor greve familien stod i den åbne dør. H.C. Andersen stillede sig i værelset tæt ved og trak rullegardinet lidt til side, så folk kunne se ham og de genkendte ham og han fik mange hilsener med på vejen.

H.C. Andersen underholder under sit ophold grevefamilien med oplæsning af eventyr bl.a. “Snemanden”, “Den flyvende Kuffert”, “Guldskat” og “Det er ganske vist”. En anden gang læste han for folkene, der alle fruentimmer, på nær af portneren. De var i tårer ved, at Andersen læste “Hun duede ikke”…

Sider: 1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13