Bregentved. Foto Lars Bjørnsten Odense 2010
Dagbogen fra den 3. juli 1874 — 27. juli 1874 Bregentved
Lørdag den 11. juli 1874 fik H.C. Andersen brev fra Amerika, fra en lille pige som sendte ham een dollars og en udklippet artikel fra en avis med opfordring til amerikanske børn at afbetale den gæld de var i til H.C. Andersen, som deres Digter og skaffe ham den »gamle Mand«, en komfortable alderdom. Se mere herom her! H.C. Andersen havde sagt at han endnu aldrig en dollar fra Amerika havde modtaget. Det ærgrede ham at han havde sagt det, da han jo i de sidste år fra Horace Scudder havde jævnlig fået et lille beløb.
H.C. Andersen klippede til lille Erik og bandt en buket til kammerherreinde van der Maase som besøgte ham. Om aftenen var han ene med fru Kammerherreinde van der Maase. Hun var meget taknemlig for hans »interessante Underholdning«, som hun sagde.
H.C. Andersen fik bl.a. fra Bille som er på lille Odinshøi i Hellebæk og han mente at se tiden lidt an med hensyn til den amerikanske indsamling, om den fordunstede eller blev
til noget og da først at gøre noget. Hans råd beroligede Andersen en del…. men Andersen er dog ikke, som han skulle være ved humøret og skriver i dagbogen: “Gid at jeg havde en Digtning jeg kunde tage fat paa. — ”
Lørdag den 18. juli. Andersen sov godt i nat og spadseret hele formiddagen med Krohn helt op til hvor de lange alleer ender Efter middagsbordet besøg af hele ungdommen. Andersen var imidlertid ude og kl. 8 om aftenen jeg gik han tur i haven langs med dyrehaven op til den yderste del af hovedalleen, hvor runddelen ligger er en kæmpehøj.
Dagen efter da han var ved at klæde sig på så han på sin skulder, hvor gigten virker i hele armen, en knude så stor som en ært og han var angst for at det var en kræftknude og skrev herom Dr. Theodor Collin på Ellekilde. Det var smuk varmt solskin og der var allerede en mængde byfolk i haven denne formiddag.
Der skulle være fest på Bregentved torsdag den 23. juli og H.C. Andersen havde lovet at levere Cottillon-Vers til ungdommens dans og der er stort røre på gården i at ordne til festen i morgen.
Vejret vekslende med solskin og byger, Dannebrog hejst på gården og på Florashøj i anledning af festdagen. Klokken halvotte begyndte gæsterne at komme. H.C. Andersen følte sig snart træt i varmen mellem de mange mennesker og søgte et par gange ind i sin stue, hvor grevinden havde ladet sætte smørrebrød og Albani øl til ham, så han kunne komme til kræfter.
Lørdag 25. Smukt vejr. Sønnerne på herregården skulle på skovtur og alle de unge var først ovre at sige H.C. Andersen “lev vel”. De er alle meget opmærksomme. Spadseret meget lidt. Giver hver dag fiskene smørrebrød, også tvebakker, og de slås så meget om det at de springer over vandoverfladen. Moltkes mageløse venlige og opmærksomme mod mig.
Mandag 27. juli 1874 skulle H.C. Andersen hjem til København og kl. 6 kørte han til Banegaarden. Grevinden gav ham en smuk buket og en kasse med åkander og roser som han havde ønsket til Fru Melchior. Klokken blev næsten 10 da han ankom til »Rolighed«.
Sangen til grevinde Marie Elisabeth Moltke (1791 – 1851)
H.C. Andersen skriver i et brev fra Glorup den 12. august 1842 til Inger Birgitte Ørsted om sit ophold på Bregentved og anfører at hver gang han kommer i hendes hjem har han “lidt i lommen”. I dag vil han bringe hende en sang som Grevinde Moltke på Bregentved fik til sin fødselsdag den 27. juli 1842. Han påpeger , at det er stemningen i sangen man skal lægge mærke til og ikke det skrevne, der gør udslaget.
1.
Der er et Steed paa én af Danmarks Øer
Der er et Sted paa en af Danmarks Øer,
Et deiligt Sted, ret som en engelsk Park,
Rundt om sees store Skove, stille Søer,
Med Enge vexle Korn- og Kløver-Mark;
Og dog er her det Hele kun en Ramme
Omkring et Hjem, det elskte Bregentved,
Dets Arne har en høi, en hellig Flamme,
Et Moder Hjerte fuldt af Kjærlighed.
2.
Læs hendes Øie naar den Arme græder,
Der skeer i Verden Godt, som Faa kun see,
Læs hendes Øie, der boer Moder-Glæder,
Hver tør betroe til hende af sin Vee!
Naturen her er smuk og riig at skue,
Men hendes Hjerte, det er rigt som den,
Fra det mod Gud sig hvælver Arkens Bue,
Der er Fortrøstning i at see derhen!
3.
Hvert Aar, o Moder, Marken Rigdom sender
Til ham, hvis Hjerte Gud til dit har bragt,
En Rigdom større selv, end Du den kjender,
For ham i Børnene Du har nedlagt,
En himmelsk Sæd af Moder-Taarer dugget,
En Qvinde virker stille, men saa stort!
Gud, som har Verdner ved sit Hjerte vugget,
Dig glæde for det Gode, Du har gjort!
Lars Bjørnsten 5. marts 2011.