H.C. Andersen og Studenterforeningen (6)

H.C. Andersen skriver i sin dagbog om onsdag 5. december 1866. “Jeg gik derpaa i Studenterforeningen og hørte Professor Høedt oplæse de tre første Acter af Hamlet, det humoristiske læste han bedst, saaledes Polonius og de sarcastiske Replikker af Hamlet, men til det Pathetiske mangler han aldeles Organ, han hører slet ikke hjemme i Tragedien; derimod Polonius og de sarkastiske Replikker vare fortræffelige; han blev ret venligt modtaget og takkede derfor; første Act vakte ikke Bifald, derimod anden og efter det Hele stærkt Bifald. Han begyndte under megen Angst og saae daarlig ud; men kom tilsidst i Livlighed.”

Den 30. Januar 1867 hjalp Høedt senioratet, idet han ved en aftenunderholdning oplæste « Jacob og Lone» af Chr. Winther, « Løveridderen» af Oehlenschläger og «Skriftemaalet» af Hertz. H. C. Andersen som havde været blandt Tilhørerne, deltog senere i et lille Gilde i Senioratsværelset.

Den 9. Februar 1867 kom Høedt igen og læste op da bifaldet var stormende, fortalte Høedt som dacapo nummer «den lykkelige Familie» (H. C. Andersen) morsomt og med stor opfindsomhed. Sneglefader og Sneglemoder gaves som to tydskaccentuerende Aristokrater, Myren som en forsoren Skomagerdreng o. s. v. Da Senioratet derefter samledes med Høedt og H. C. Andersen til aftensmad, var H.C. Andersen så begejstret, at han lovede at skrive en studenterkomedie, hvorpaa Høedt tilbød at ville spille i den. Løftet blev imidlertid ikke senere indfriet. Da medlemmerne ønskede sold, måtte de to gæster med op på den store sal, hvor Andersen drak sin punch og sang med i « Nu er det stille ». Han havde ikke været til sold i Studenterforeningen, siden den gamle forening blev sammensmeltet med Akademicum. Senior V. Topsøe udbragte hans skål, men da tobaksrøgen begyndte at blive for stærk, trak Andersen sig tilbage under et nifoldigt hurra.

I 1868 oplæste H.C. Andersen både forår og efterår nye fortællinger og eventyr, sidste gang Dryaden.

Oplæsningerne med Andersen sker hvert år fra talerstolen, skønt alderdommen med alle dens besværligheder melder sig og han havde nogle gange svært ved at beherske sit nervøse temperament. I 1866 er han trådt op på talerstolen og forlader den øjeblikkelig og iler med et lommetørklæde for øjnene ind i et sideværelse.Da Senioratet forhører sig om grunden siger H.C. Andersen, at da han for nylig havde indfundet sig som tilhører stod der på talerstolen en kandelaber. “Nu, hvor H.C. Andersen kommer står der kun et tællelys”. Senoriatet forklarer omgående, at foredragsholderen havde været meget nærsynet, men “Professoren har jo aldeles udmærkede Øjne. Ja naturligvis, hvorpå H.C. Andersen trøstet vender tilbage og læser op til alle store glæde.

Året 1867 var et betydningsfuldt år på flere måder. Skuespilleren ,professor Frederik Høedt havde stor succes med på dramatisk vis at oplæse H.C. Andersens eventyr. Andersen høstede store komplimenter fra Høedt efterfølgende som “En frisk og ung student og muligt endnu mere end nogensinde før”.

Ved æresborgerfesten på Odense Rådhus den 6. december 1867 fik han det første telegram fra Studenterforeningen, det løftede og lyste. H.C.Andersen fornemmede, at den akademiske ungdom tog del i min glæde og undte mig den, Andersen blev beroliget og meget glad og udtrykte dagen efter i et brev sin store taknemmelighed ” Det er mig en Stolthed, i god Betydning en Ære, en uendelig Glæde, at være erindret og afholdt af den unde Slægt, der som Mænd vokser op til Danmarks Styrke og Hæder”.

Sider:  1  2  3  4  5  6  7