H.C. Andersen og Studenterforeningen (4)

Den 8. Marts 1840 var der om forestilling til fordel for det tilkommende Thorvaldsens Museum. « Studenterforeningens Muser» var et slags parodi paa Bournonvilles « Fædrelandets Muser », hvormed Det kongelige Teater i marts havde modtaget Christian VIII første gang, han efter sin tronbestigelse besøgte det. H. C. Andersen havde oprindelig udkastet nogle Ideer til « Studenterforeningens Muser », men senere kom han i tanker om, «hvor let det Uskyldigste kan misforstaas», hvorfor han skrev til Senioratet, at det var ham meget imod, at « Foreningen giver en Ballet, der paa nogen Maade kan faa Udseende af at være en Parodi paa et Arbejde, der paa den danske Scene er fremstaaet i en høj Festanledning».

Senioratet og de ledende mænd var imidlertid af anden mening, og man kan være sikker på, at den uskyldige spøg ikke i nogen måde gik ud over det tilladelige, når man hører, at H. P. Holst påtog sig at udføre de ideer, som Andersen, der jo ofte så spøgelser ved højlys dag, ikke længere ville kendes ved.
Det Hele blev nu en broget sammenstilling af Andersenske Eventyr, Bournonvilleske Balletter og politiske hentydninger. F. L, Høedt foredrog teksten, og i en række af danse og mimiske scener fremvistes der da, hvorledes en mand ved navn Møller, der ønsker at blive adlet, ser sine fornemme børn optræde i fremtiden.

Der var fest i Studenterforeningen den 20. November 1841, for at også medlemmerne kunne få lejlighed til at hilse på jubilaren Adam Oehlenschläger. H.C. Andersen og andre digtere havde ydet en skærv til æresmedlemmets og jubilarens forherligelse. Desuden havde Andersen skrevet en sang til lejligheden: “De tre nordiske Rigers Skaal for Adam Oehlenschläger”. Den indeholder de senere så bekendte linjer:

Skarpt som et Sværd laa Øresund
Imellem Nabostrande.
En Rosengren en Morgenstund
Forened’ disse Lande;
Hver Rose aanded’ Poesi,
Hver Blomst var Sangens Bæger,
Hvo mægted’ dette Trylleri?
Du, Adam Oehlenschläger!

H.C. Andersen havde i gennem året været aktiv i foreningen , som bl.a. oplæser. Han var meget følsom om hvordan publikum modtog hans oplæsning. Han var ofte nervøs inden starten af oplæsningen. En gang havde han en disputs med senioratet og skriver et brev og slutter brevet med “Jeg har altid vist Foreningen min Iver og Beredvillighed, hvad Senioratet maa vide fra den lange Tid jeg har været Medlem. Striden må være blevet bilagt, for Andersen fortsætter med sine aktiviteter i Studenterforeningen efter ren lang pause.

Derefter kom der til at gå en lang periode ca. 14 år før H.C. Andersen igen stod på talerstolen i Studenterforeningen. Det er en periode i hans liv hvor han får større anerkendelse og bliver modtaget med den største begejstring og hjertevarme i Studenterforeningen. Andersen erklærer i et brev , at han aldrig har mødt et mere forstående publikum end netop her og at han fra af er villig til at komme og oplæse enten sine lige udkomne eller endnu utrykte eventyr. Studenterforeningens dagbøger fortæller, at der hvert år er “Stopfuld Sal og Hurraraab”, når H.C. Andersen er på programmet. En gang imellem deltager han i “hyggemøderne” efter oplæsningen, men han kan ikke tåle tobaksrøgen og trækker sig derfor hurtigt tilbage.

I 1858 oplæste H. C. Andersen fire nye fortællinger, nemlig « Suppe paa en Pølsepind*, « Egetræets Drøm», « Noget maa der gjøres» og «ABC-Bogen». Der var mødt så mange medlemmer, at de aldeles fyldte festsalen og stod helt ind i Biblioteket. Efter Oplæsningen takkede den ledende Senior Andersen, « hvorefter tre kraftige Hurraer fra Tilhørerne viste, at man med Erkjendelighed havde nydt denne Aften». Andersen selv var meget glad herover og skrev til en veninde: «For omtrent tre uger siden blev jeg smukt og hjerteligt anmodet om at læse de nye Eventyr i Studenterforeningen, hvor Oehlenschläger tit læste, men hvor jeg i omtrent fjorten år ikke har læst. Jeg havde særdeles stor glæde deraf og må sige, at jeg aldrig har mødt et modtageligere publikum ; man forstod så ypperligt, og jeg modtog det varmeste udtryk af tilfredshed. »

Den 17. April 1858 oplæste han « Dyndkongens Datter» og den 19. Februar 1859 følgende nye Historier: « Vinden fortæller om Valdemar Daas Døtre », « Historien om en lille Pige, der traadte paa Brødet » og «Børnesnak». Begge gange havde han mange tilhørere, og den 19. Februar var der sold oven på. Til dette havde Vinhandler Mønsier i overensstemmelse med et løfte fra julegildet året i forvejen sendt et lille anker vin, der blev udskænket til alle deltagere i gildet, og i hvilket Andersens skål blev drukket.

Den 15.december 1860 læste H.C. Andersen om aftenen i Studenterforeningen: Hjertesorg. Godt Humeur. Hvad Fatter gjør er det rigtige. Den lykkelige Familie, Sommerfuglen og Toppen og Bolden. Han blev vel modtaget med klap og ved slutningen også stort bifald.

Sider:  1  2  3  4  5  6  7