H.C. Andersens krav til boligen i Nyhavn 18 1871

Parti fra Nyhavn i København 2002. H.C. Andersen boede i det røde hus på 2. sal fra 1834-1838 samt i det karry farvet hus (til højre for det røde hus) 1. sal fra 1871-1875. Foto Lars Bjørnsten Odense 2002

Inden H.C. Andersen flyttede ind i lejligheden Nyhavn 18 opstillede han forskellige krav og ønsker til boligen. H.C. Andersen skriver i februar 1871 til  Emilie Levison, som skal hjælpe ham med at finde er lejlighed, at han ønsker nedenstående krav og ønsker i forhold til boligen:

Det skulle dog senere vise sig, at han senere gik på kompromis med disse krav, og ikke tog imod et tilbud fra Emilie Levision. I stedet indgik en aftale med sin tidligere værtinde med Thora Hallager om en lejlighed i Nyhavn 18 på 1.sal. Selv om han ikke fik opfyldt sine ønsker og krav her fortæller disse dog noget om eventyrdigterens tanker og ideer.

H.C. Andersens ønsker og krav til boligen

Antal værelser: To større værelser og helst et stort og to mindre, der er i forbindelse med hinanden.

Placering af lejligheden: H.C. Andersen har fire forslag til hvor lejligheden skal ligge, på Nyholm (Nyhavn) på solsiden, på Kongens Nytorv i gaden henimod Holmens Bro, på Bredgade fra torvet og til Garnisionspladsen. Nyhavn hen til Lille Strandstræde. Lejligheden må ikke ligge højere oppe end på 2. sal og der skal være en god trappe. Det skal være en en god og solbelyst lejlighed nær ved Det kongelige Teater, som han besøger hver aften og derfor ikke ønsker lang vej dertil.

Bohave til soveværelse: H.C. Andersen har selv en seng med sengeklæder, men ikke linned til den samt to til tre håndklæder. Desuden skriver han at hun må skaffe ham vaskeindretning, klædeskab og hvad der ellers hører til i et soveværelse.

Bohave til stuerne: H.C. Andersen har malerier og billeder til at pynte på væggene, statuer og buste samt en mængde nips. To forskellige opsatser til at anbringe disse, fire bogreoler med bøger. Et skrivebord samt to Stole. Desuden en lampe samt gulvtæppper og forhæng til døren. En del må anskaffes borde, stole, sofa, spejle, kort.

H.C. Andersen skriver endvidere at værelserne må være fuldt møblerede, men det hænger ikke sammen med hans tidligere opstillede ønsker og bemærkninger! Bliver lejemålet til noget vil H.C. Andersen hvert år købe et stykke eller andet til stykke til lejligheden, som han beder hende levere forud. Han vil ikke betale mere en 30 Rdl. om måneden og dette beløb er inklusiv opvartning og bud ærinder i byen hver dag, men han vil dog lønne pigen her for.

Forplejning m.m: H.C. Andersen ønsker desuden at han hver søndag får en regning på, hvad han skylder for frokost eller aftensmad, kaffe om morgenen samt lys eller olie til hans lampe.

Dette var de krav , som H.C. Andersen opstillede til sin nye bolig. Det viste sig senere at et tilbud fra Emilie Levison blev afslået af H.C. Andersen, hvilket han meddeler hende i brev af  15 juni 1871. Det skyldes at han havde fået et godt tilbud fra sin tidligere værtinde  Thora Hallager. Se mere om Nyhavn 18  her!

Kilde: HCA-brevbase sdu.dk

Lars Bjørnsten