H.C. Andersens besøg på Egeskov Slot i 1842

1-egeskov-fyn
Hovedbygningen Egeskov omkring 1890

Dagbogen fra den 16. august 1842

H.C. Andersen opholder sig på herregården Glorup fra den 3. august 1842 – 22. august 1842 og tager den 16. august på tur til Egeskov. Temperaturen er over 21 grader. Efter frokost kørte de en smuk vej til Egeskov.

En beskrivelse af Egeskov jvf.  H.C. Andersens dagbog 16. august 1842

En forfatter ved navn Adler har skrevet “Efterretning om Nyborg Amt” i tre dele. Manuskriptet er i Kammerråd Lindegaards eje på Lykkesholm på Fyn. Hans fader købte det på en aktion og det er mere fuldstændigt end Pontoppidans Atlas. Dette fik H.C. Andersen tilfældigvis at vide af Winther, da Egeskov interesserede mig og han skriver af: Egeskovgård anno 1616 den 31 august har brødrene Jacob og Claus Ulfelt og  Lauritz Ulfelts sønner til Bavelse, som efter deres morfar Lauritz Brockenhuus og mormor Fru Karen Schram fået en arv, som var tilfalden Egeskovgård og gods i  Fyn i Nyborg amt, Kværndrup Sogn, solgt og skødet samme til Jacob Ulfelt til Urup rigets kansler og råd, hvorpå Kong Christian den 4de i brev år 1620 den 6 oktober er udstedt.

Frants Brockenhuus – Anna Tinhuss -Egeskovs bygherrer 1554. Set på Egeskov Slot. Foto Lars Bjørnsten Odense 2003.

Laurids  Brockenhuus, hvis frue var en Tinhuus, har bygget Egeskovs Borregårds Hus, men hvilket år vides ikke. Anno 1648 har Lauritz Ulfelt til Urup befalingsmand på Stjernholms Slot solgt og skødet Egeskovsgård og gods til Hr. Oluf Parsberg til Jernit (red: Det nuværende Frijsenborg) , ridder, rigets råd og befalingsmand over Skanderborg og Aakjær Lehn. Anno 1656 den 8 maj har Hr. Oluf Parsberg igen solgt Egeskovgård til Hr. Otte Kragh til Voldbjerg rigets råd og befalingsmand på Riberhus og fra den Tid af er samme forblevet i denne familie …… Haven er præget af buegange og absatser og fontæner, endnu er der høje beskårne hække og en prægtig lang smal bøge alle. Gården opført af røde mursten og ude i haven står en gruppe grantræer. Et højt kobberlagt spir er opført på forbindelsen mellem begge bygninger. Massive stentrapper fører op og ned. Kaminer og gamle familie malerier ses rundt om. I stuen til højre ses Christian den 4de til hest Carl von Mandem. Hele den oldenborgske stamme og fire malerier der forestiller de fire verdensdele.

Ovenfor ses H.C. Andersens tegning af et grundrids af Egeskov: Lavet efter hans hukommelse. Fra HCA.s dagbog. Kilde: Det kongelige Bibliotek  www.kb.dk

Til venstre er i gangen et skab med udskæring, der forestiller den indelukkede Jomfru  Brockenhuus, samme afbildning to gange, men det ser ud som sad hun i en bærestol af forgyldte palmer og hun er illumineret. Ovenpå til højre er en sal med mange familiemalerier og længst henimod vinduet et indelukke i muren, der deler begge bygninger. Det er, som en slags retirade, og her var og H.C. Andersen tror i 18 år Brockenhuus’s Datter indelukket. Jeg kikkede ind af dørsprækken. Sollyset trængte da derind og der var dybt ned.

I salen til venstre hang flere familie portrætter.  Nede i stuen har husjomfruen, som er den eneste der sover i den store bygning, sit Kammer. På væggen hænger et maleri, en jomfru står der mellem en munk, som viser hende Kristus, og en ungersvend, som sætter hende ringen å fingeren. Oppe på et svært trægalleri herinde var sengen. I Pontoppidans Atlas står om Egeskov at her er så mange vinduer som dage i året, så mange døre, som uger , så mange skorstene, som måneder, så mange hjørner , som årstider. Haven en af de største og skønneste på Fyn.

Se mere om H.C. Andersen og Egeskov Slot