H.C. Andersen skriver 4-5 august 1830 om opholdet i Svendborg

 Valdemar Slot på Tåsinge ca. 1870 Kilde: Wikipedia

H.C. Andersen skriver i sin dagbog den 4. august 1830 om opholdet i Svendborg

Gik til St. Jørgensgaard, Snubbe Kors. Haven lige for Bregninge Kirke. Man ser Færgestedet; midt i Vandet stod et Riis, som Vartegn. Gik til Klosterhaven; en gammel Kone sad under Æbletræet og læste i Psalmebogen. St. Jørgens Gaard er grundlagt af Gustav Vasas Tante Anna Rønnow, som boede paa Hvidkilde. Klosterhavens Spids er det sydligste Punkt af Byen. Mod Svendborg vise Skibene sig først, som de giede paa Land, det er bag en Arm af Thorseng, som her er med guul Kornager. Til den anden Side tæt ved, ligger med røde Skorstene Fiskerleiet: »Strandhuse«. Iholm er en lille Holm midt i Sundet, hvor i gammel Tid skal have været Jagt. Man øiner Ærø. Fiskergarn udspændt. — I Klosteret er Fruentimmere og Mandfolk, Herren paa Hvidkilde bestemmer Hvem. — I Klokketaarnet er en Klokke med St. Georg, som kaster Spydet i Halsen paa Dragen, desuden Madonna. Prædikestolen muret op paa en Graasten.

Hvordan dagen den  4. august 1830 var gået med bl.a. besøg i Bjergeby, Bregninge Kirke og Valdemar Slot på Tåsinge. Han føler sig mæt af indtryk og har samlet indtryk nok for hele vinteren, ses af en del af nedennævnte brev:

Brev den 5. August 1830

“Til E. Collin.     Kjære, bedste Ven ! Svendborg den 5. August 1830

I forgaars tilbragte jeg en meget behagelig Middag paa St Jørgens Gaard, den gamle Provst Bresdorff, der var kommen fra Sorø, med to Døttre og en Søn var der, og jeg har derfor ret mange hjertelige Hilsener til Deres hele Familie frad em Alle. Om Eftermiddagen gjorte jeg en saare behagelig Tour med Pastor Hebers til Margaard, hvor der boer en Broder til Etatsraad Fenger; her var en ganske fortryllende Udsigt over Beltet til Langeland, der synes at ligge os ganske nær; Vandet var blikstille og det var et herligt Maaneskin; men min behageligste Udflugt var dog igaar til Thorseng; Heber inviterecle mig med sig til en Provst Møller i Bjergeby; vi saae Kong Valdemars Slot, hvor især de gamle Portrætter intereserede mig; blandt andre var der en Dame af den juulske Familie, der gjorte et underligt dybt Indtryk paa mig, det var det første qvindlige Ansigt der har gaaet mig til Hjertet, og jeg blev ordenlig lidt veemodig ved at tænke mig disse deilige Former opløste til Støv. — Thorseng forekommer mig som en Have, eller rettere, en smuk stereotyp Udgave af det deilige Fyen; Udsigten fra Bregninge-Kirke er et sandt Panorama, og man kunde daglig see paa det, uden at trættes. Egnen ved Svendborg finder jeg smuk, men i Grunden er der altfor meget; Øiet har intet ret Hvilepunkt; hvert lille Partie er deiligt for sig, men det løber for meget ud i et ! det hele forekommer mig, som uendelige mange Æskebilleder, der ere klinede sammen, hvor hver enkelt er herligt for sig, men hvor det Hele ikke ret vil opfattes af Øiet. — De kan ellers troe at min jydske og denne fyenske Tour ret har virket godt ind paa mig; jeg har i mit Indre samlet mig et godt Fund til Vinterhold, og tænker endogsaa, med Hensyn til det Oekonomiske at faae at faae min Reise betalt. Hernede lever ellers en gammel Degn, Øehlenschlæger har omtalt i sin Langelands Reise, der dengang skal have raabt “stop” ! istedetfor “Amen” (han har nemlig i sin Ungdom været Sømand); han er meget vred paa Øehlenschlæger og skal have truet med, at kom han engang Kjøbenhavn, skulde han nok snakke med ham, for han skulde ikke gjøre Nar af Folk….”

Se mere om H.C. Andersen og Svendborg her!