H.C. Andersens sidste dage i 1846 på Ettersburg Slot

 Rokokoslottet Belvedere og den smukke park ligger ca. 5. km syd for Weimar på et højdepunkt. Foto Lars Bjørnsten Odense 2006

Mandag 24. Kjørt i Vogn med Arvestorhertugen ned til Weimar, Alle hilste og gjorde Front; steeg af i Erbprinds; han lod sin Vogn blive til jeg kaldtes til Belvedere;  henimod 3 kom en Husar med Indbydelsen og jeg foer afsted i Pragt og Herlighed, men ikke glad; Storhertuginden tog meget naadig mod mig, »velkommen til os!« sagde hun. Jeg saae igjen Beaulli[e]u; han kjørte med mig til sit Huus; hjertelig, velsignet og dog følte jeg han havde ønsket jeg var gaaet til Spanien, kommet senere paa Aaret, gik med ham til Fru Gross hvor jeg forkjølet mig i Haven; kjørte alene i Hertugens Vogn til Ettersburg; ondt og svullen i Lysken, det unge hertugelige Par kom og vi vare sammen, han fulgte mig som sædvanlig til mit Værelse og vi sladdre[de] sammen.Brev fra Eduard der skriver min Biographie reent jeg følte ordenlig Skam derved. — Fra Lorck Bøger til Gjennemlæsning.

Tirsdag 25. Ondt i Bylden og Svulsten; ret i daarlig Humeur! spadseret op til Lysthuset i Skoven. Musik klang fra Slotsgaarden; pakket ind. Bylden gaaet op. — Spiist Frokost med den unge Hertuginde, der var nydelig og sagde at vi oftere i denne Verden samledes paa Ettersburg. Grev Beust arangerede en Droske, jeg foer med mit Tøi til Staden, gav 2 preusisk Daler Drikkepenge, som ærgrede mig, som forlidt for de 5 Dage og 1 Daler til Kuds[ken] som kjørte mig ind, det var formeget. Kjørte med Arvestorhertugen til Belvedere og sagde ham, at jeg vilde til Danmark, naar han med Kongen af Holland reiste til Slessien, han vilde overtale mig at blive [til] Festen for..

Ved Taffelet, som vi sad, kom Storhertugen, saa vi maatte reise os og tage mod ham. Storhertuginden i høieste Grad opmærksom mod mig.Spadseret Arm i Arm, fortrolig med Arvestorhertugen, vi udtalte os ret. — Spadseret senere med Storhertuginden i Haven; var paa Taarnet med Arvestorhertugen; maatte blive der til Thee, hvor den gamle Hertug var meget snaksom og særdeles venlig, man lod mig kjøre hjem fra Slottet, hvor jeg fløttet ind til Beaullieu.